Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix og Showtime bytter serier

Netflix og Showtime bytter serier

11/02/2023 | Flixfilm

I sidste måned kunne Netflix afsløre, at ‘Uncoupled’ med Neil Patrick Harris var blevet droppet efter blot en enkelt sæson.

Men nu er der gode nyheder til fans af serien for det er netop blevet offentliggjort, at serien lever videre – dog på en anden streamingtjeneste.

Det er streamingtjenesten Showtime, som snart bliver omdøbt til Paramount+, der har valgt at genoplive ‘Uncoupled’ og lave sæson 2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Det er på nuværende tidspunkt uvist om første sæson af ‘Uncoupled’, som er skabt af Darren Star (‘Emily in Paris’) og Jeffrey Richman (‘Modern Family’), dermed forsvinder fra Netflix og følger med over til showtime eller om den forbliver tilgængelig på Netflix.

Samtidig med at Showtime har overtaget en af Netflix’ serier, så har Netflix også overtaget en af Showtimes kommende serier.

Der er tale om ‘Ripley’ med Andrew Scott (‘Sherlock’), Johnny Flynn (‘Operation Mincemeat’) og Dakota Fanning (‘The Secret Life of Bees’ og er baseret på Patricia Highsmiths bestsælgende bøger om Tom Ripley, herunder ‘The Talented Mr. Ripley’.

LÆS OGSÅ:  Netflix laver juleversion af 'Groundhog Day' – Se trailer til 'In A Holidaze'

‘Ripley’ følger Tom Ripley (Scott), som bliver hyret af en velhavende mand for at forsøge at overbevise sin vagabondsøn, Dickie Greenleaf (Flynn), som lever et komfortabelt liv i Italien om at vende hjem. Tom accepterer jobbet og det leder ham ind i et komplekst liv med bedrag, bedrageri og mord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deadline skriver, at ‘Ripley’ ikke passer ind i Showtimes nuværende indholdsstrategi og valgte derfor at afhænde den til Netflix.

Man kan dermed sige, at Netflix og Showtime netop har byttet serier selvom det naturligvis ikke er så simpelt og der åbenlyst har ligget en masse forhandlinger bag.

‘Ripley’ er på 8 episoder og forventes at få premiere på Netflix i slutningen af 2023.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier