Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix og skuespillere teaser ‘Stranger Things’ sæson 5

Netflix og skuespillere teaser ‘Stranger Things’ sæson 5

15/11/2023 | Flixfilm

Mens vi venter på den femte og sidste sæson af det verdensomspændende Netflix-hit ‘Stranger Things‘, har streamingtjenesten og skuespillerne så småt begyndt at løfte sløret for, hvad vi kan forvente af serieafslutningen.

Optagelserne til ‘Stranger Things’ sæson 5 har været på pause de sidste par måneder på grund af strejken i Hollywood, og det er derfor højst sandsynligt først i slutningen af 2024, at den sidste sæson får premiere.

Men selvom der er lang tid til, at vennegruppen fra Hawkins igen skal bekæmpe monstre og overnaturlige væsner, har Netflix netop offentliggjort de første to linjer fra manuskriptet til den første episode i den femte sæson, som er navngivet ‘The Crawl’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det korte sneak peek kan ses nederst i artiklen, og gættelegen om hvordan den nye sæson begynder kan dermed starte!

Selvom der kommer til at gå mindst 3 år mellem premieren på ‘Stranger Things’ sæson 4, som havde premiere den 1. juli 2022, og sæson 5, forsikrer seriens producer, Shawn Levy, over for Deadline, at de ikke kommer til at bruge de-aging-teknologi for at få Eleven, Mike, Will, Dustin, Lucas og de andre venner til at se yngre ud, selvom de naturligt er blevet ældre, og ikke længere helt kan karakteriseres som børn.

Til trods for at mange af seriens fans nok håbede på, at ‘Stranger Things’ ikke ville stoppe ved sæson 5, udtaler flere skuespillere fra serien, at de er klar til at rykke videre til andre projekter. Seriens absolutte stjerne, Millie Bobby Brown, der spiller Eleven, fortæller til Glamour, at hun ser frem til at serien slutter, da den optager for meget af hendes tid, og dermed forhindrer hende i at kaste sig over andre projekter.

LÆS OGSÅ:  José Mourinho får sin egen Netflix-dokumentar - Se trailer

David Harbour, som spiller lokalbetjenten Jim Hopper, fortalte også forleden på Motor City Comic Con, at ‘Stranger Things’ vil slutte på en meget “relaterbar” måde, selvom forventningerne er sat højt. Shawn Levy udtalte nemlig i slutningen af sommeren, at ‘Stranger Things 5’ bliver lige så stor og episk som de største spillefilm og bliver en enorm og filmisk fortælling.

Skaberne og tvillingerne Matt og Ross Duffer har også løftet sløret for, hvad vi kan forvente af ‘Stranger Things’ sæson 5.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sæson 5 bliver en kulmination af alle sæsoner, så den har lidt fra hvert fra de tidligere sæsoner,” fortalte Ross Duffer til et Netflix-event i 2022. “Vi vil nok gå tilbage og prøve at fange den samme tone og magi som i den første sæson, men samtidig lave sæson 5 i samme skala mht. budget og effekter, som den seneste og fjerde sæson 4. Det betyder, at den forhåbentlig vil byde på lidt af det hele.”

Streamingtjenesten og holdet bag ‘Stranger Things’ kunne tidligere på året ligeledes fortælle, at Linda Hamilton, som bedst kendes for ‘Terminator’-filmene, også vil være at finde på rollelisten i den kommende sæson.

Der er dermed en masse at se frem til, når den femte og sidste sæson af ‘Stranger Things’ får premiere – forhåbentlig til næste år.

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.

En ung læge kæmper med konsekvenserne af sine beslutninger og fejl under sin første solovagt på et travlt hospital.


Se alle nye film og tv-serier