Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix og TV 2 laver ny sæson af ‘Rita’

Netflix og TV 2 laver ny sæson af ‘Rita’

27/08/2019 | Flixfilm

rita sæson 5 netflix danmarkDen danske komedieserie ‘Rita’, om den enlige mor og folkeskolelærer af samme navn, vender tilbage med en femte sæson i 2020.

Det skriver TV 2 og Netflix i en pressemeddelelse.

Optagelserne til den nye sæson begynder senere på året og serien har igen Mille Dinesen i hovedrollen som den politisk ukorrekte lærer

Den amerikanske streamingtjeneste er med til at producere femte sæson – præcis som det var tilfældet med fjerde sæson – og har dermed streamingrettighederne til serien. ‘Rita’ kan streames på Netflix over hele verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at lave en ny sæson af ‘Rita’, og det er skønt endelig at kunne fortælle det. Jeg mærker stadig en meget stor interesse for serien fra både danske og internationale fans, som jeg er i kontakt med, og så er Rita bare sådan en skøn kvinde, som jeg holder virkelig meget af at spille, siger Mille Dinesen.

LÆS OGSÅ:  Alle sæsoner af 'The Tudors' er nu på Netflix Danmark

Udover Mille Dinesen i rollen som Rita, bliver det blandt andet også til et gensyn med resten af det velkendte cast, nemlig Lise Baastrup (Hjørdis), Ellen Hillingsø (Helle), Carsten Bjørnlund (Rasmus), Peter Gantzler (Niels) og Nikolaj Groth (Jeppe).

‘Rita’ tonede første gang frem i sin ternede skjorte, cowboybukser og lange støvler i 2012 og blev sidst set i 2017, hvor sæson fire rullede over skærmen.

Der er ikke blevet oplyst en nærmere premieredato på ‘Rita’ sæson 5 – andet end at det bliver i 2020.

Se ‘Rita‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




3 kommentarer til Netflix og TV 2 laver ny sæson af ‘Rita’

  1. Søren - kl. 14:38, 21-02-2020:

    Jeg er glad for at der kommer rita final sæson det er dejlig ?

  2. Lærke - kl. 21:21, 13-05-2020:

    Hvornår vil den komme ud på netflix?

  3. sabina2740 - kl. 17:36, 29-05-2020:

    hvad tid starter det

Skriv kommentar






Netop tilføjet

Marie flytter modvilligt Vestjylland med sit livs kærlighed, men har problemer med det sammentømrede lokalsamfund – indtil hun lærer at lytte.

Mens 2. verdenskrig nærmer sig enden, kæmper en dansk skoleinspektør med at beskytte hundredvis af desperate tyske flygtninge, mens spændingerne i hans land vokser.

Den tidligere kirurg Zaid har siddet i fængsel i næsten et årti, og i bytte for hans frihed skal han nu deltage i en mission om at sætte en stopper for en farlig bande.

En journalist og en computerhacker går sammen for at løse mysteriet om en velhavende mands nieces forsvinden, kun for at afdække familiens mørkeste hemmeligheder.


Se alle nye film og tv-serier