Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix om faldende seertal: “Vi er ikke bekymrede”

Netflix om faldende seertal: “Vi er ikke bekymrede”

10/07/2026 | Flixfilm
abandons netflix serie.jpg

‘The Abandons’ med Gillian Anderson blev droppet efter én sæson.

Tidligere på ugen kunne Flixfilm fortælle, at flere Netflix-medlemmer er begyndt at vente med at starte nye serier af frygt for, at de bliver aflyst efter blot én sæson.

Mange venter derfor med at streame en serie, indtil de ved, om den vender tilbage med flere afsnit.

Nu kommenterer Netflix selv på tendensen og understreger, at der er mere til historien.

I et interview med Deadline erkender Netflix’ seriechef Jinny Howe, at flere serier har haft en svagere premiere på sæson 2. Blandt andet nævner hun ‘Avatar: The Last Airbender‘, ‘The Four Seasons‘, ‘A Good Girl’s Guide to Murder‘, ‘Beef‘ og ‘A Man on the Inside‘, som alle oplevede et fald på mere end 55 procent i premiereugen sammenlignet med første sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Jinny Howe giver den sammenligning dog ikke et retvisende billede af en series succes.

– “For os er det ikke nødvendigvis noget, vi oplever som en generel tendens for vores serier. Vi har stadig mange serier som Bridgerton, hvor de efterfølgende sæsoner er blevet blandt vores største nogensinde. Derfor er det ikke noget, vi er særligt bekymrede over eller fokuserer på,” siger hun til Deadline.

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i august

Netflix afviser samtidig, at faldende seertal automatisk er et tegn på, at en serie er i problemer. Ifølge streamingtjenesten ser man også på, hvor mange medlemmer der vender tilbage og ser tidligere sæsoner, når nye afsnit får premiere, ligesom den samlede mængde visninger over længere tid indgår i vurderingen.

Som eksempel fremhæver Netflix ‘Stranger Things‘, der fortsat genererer mere end 70 millioner visninger om året på tværs af de første fire sæsoner – selv i perioder, hvor der ikke udkommer nye episoder.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familie, der på mystisk vis er spærret inde i deres hjem, må stå sammen for at overleve svindende ressourcer og en ildevarslende kraft, der holder dem fanget.

07/08 Alley Cats (Sæson 1)
(Sæson 1)

Vanvittige uheld løber løbsk, da vilde katte skaber kaos på gaderne i denne uhæmmede animerede komedie af Ricky Gervais.

07/08 Døden ApS (Sæson 4)
(Sæson 4)

Den rolige værdighed i en bedemandsforretning bliver ødelagt af personalets skøre opførsel i denne vittige komedie fra Caballero-søskendeparret (Machos alfa).

Da Kargil-krigen bryder ud mellem Indien og Pakistan, sendes luftvåbnets Golden Arrows-eskadrille ud på en farlig mission bag fjendens linjer.


Se alle nye film og tv-serier