Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix omdanner et af de mest hypede computerspil til serie

Netflix omdanner et af de mest hypede computerspil til serie

01/07/2020 | Flixfilm

Netflix omdanner et af de mest hypede computerspil til serie flixfilmStreamingtjenesten har annonceret, at de i samarbejde med CD Projekt Red og Studio Trigger (‘Neon Genesis Evangelion’) netop har påbegyndt produktionen af anime-serien ‘Cyberpunk: Edgerunners’, der foregår i samme univers som det kommende computerspil ‘Cyberpunk 2077’.

Serien får premiere på Netflix i 2022.

‘Cyberpunk: Edgerunners’ er en enkeltstående serie på 10 episoder om en gadedreng, der forsøger at overleve i en dystopisk fremtidsby hvor folk er besatte af teknologi og kropsmodifikation.

Han har alt at tabe og vælger derfor at blive en Edgerunner – en lejesoldat også kendt som en cyberpunk.

Artiklen fortsætter under annoncen

CD Projekt Red står bag videospillet ‘Cyberpunk 2077’, som lanceres senere på året til PC, Playstation 4 og Xbox One.

Spillet, der har været undervejs siden 2012, er blandt de mest hypede og sjældent har et spil været omgærdet af så meget spænding og så stor forventning.

LÆS OGSÅ:  'Dogfight': Jason Statham og Guy Ritchie laver ny Netflix-thriller

Stjerneskuespilleren Keanu Reeves har en en fremtrædende rolle i ‘Cyberpunk 2077’, men det er endnu for tidligt at spå om selvsamme skuespiller også vil være involveret i den kommende animeserie.

Ifølge pressemeddelelsen fra Netflix så har CD Projekt Red arbejdet på serien og haft den i tankerne siden 2018.

Men til trods for at det allerede er to år siden, så er der fortsat lang tid til at den lander på Netflix. For som nævnt ovenfor er premieredatoen på nuværende tidspunkt fastsat til at ligge i 2022.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Netflix omdanner et af de mest hypede computerspil til serie

  1. Harbl - kl. 12:39, 01-07-2020:

    Netflix, hold jeres fedtede fumlefingre fra spil og anime.The Witcher var lige på grænsen til det elendige.

  2. Morten - kl. 12:49, 01-07-2020:

    Rimelig hurtige på aftrækkeren – hvis spillet flopper ? og lad os nu se om spillet blir udgivet til tiden eller udskudt igen igen igen

Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/11 Last One Standing (Sæson 4)
(Sæson 4)

Japanske komikere spiller hovedrollerne i et spændende, improviseret og hylende skægt drama, men hvis deres humor ikke rammer plet, bliver de diskvalificeret.

10/11 The Devil’s Plan (Sæson 3)
(Sæson 3)

Tolv deltagere konkurrerer i spil med kløgt, strategi og visdom over seks nætter og syv dage. Hvem vil blive kronet som den ultimative sejrherre?

I sin første timelange standup-special taler Janelle James ufiltreret om ekspartnere, bankkonti, og hvorfor kvinder bør bryde med mænd.

10/11 Last Breath

Begrænset ilt, kort tid og endnu mindre håb. Da en dykkers line knækker 90 meter under vandet, kæmper hans hold for at redde ham. Baseret på en sand historie.


Se alle nye film og tv-serier