Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix opgiver køb af HBO og Warner Bros.

Netflix opgiver køb af HBO og Warner Bros.

27/02/2026 | Flixfilm

netflix dropper hbo warner.jpg

Havde du håbet på at kunne streame ‘Harry Potter’, ‘Ringenes Herre’ og populære HBO-serier som ‘Game of Thrones’ på Netflix, så kan du godt pakke de drømme væk.

Netflix har nemlig opgivet forsøget på at købe Warner Bros. Discovery og HBO.

Det sker, efter at Paramount Skydance har hævet sit bud til 31 dollar per aktie, mens Netflix kun var villig til at betale 27,75 dollar. Streamingtjenesten har afvist at matche det højere bud og trækker sig dermed fra kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har altid været disciplinerede, og med den pris, der kræves for at matche Paramount Skydances seneste tilbud, er aftalen ikke længere økonomisk attraktiv, så vi vælger ikke at matche buddet,” lyder det fra Netflix.

En aftale lå ellers klar i begyndelsen af december, men kort efter meldte Paramount sig på banen med et højere købstilbud. Siden da har de to underholdningsgiganter været i intens kamp om at overtage HBO og Warner Bros., og længe lignede Netflix den sandsynlige vinder.

LÆS OGSÅ:  'Bare til jul': Svensk julefilm får premiere på Netflix

Netflix ønskede at købe HBO, HBO Max samt Warner Bros., inklusive selskabets film og tv-studier, hvilket skabte betydelig debat i mediebranchen. Især blandt aktører med tætte bånd til biografmarkedet.

Der var stor bekymring for, at Netflix i fremtiden ville droppe biografpremierer og i stedet sende storfilm direkte på streaming. Netflix forsikrede dog, at det ikke var planen.

Med Paramounts overtagelse af Warner Bros. er det dog usikkert, om bekymringerne helt kan lægges på hylden.

Flere branchemedier skriver, at en sammenlægning af de to filmselskaber næsten uundgåeligt vil føre til besparelser, og det kan i sidste ende betyde, at der bliver produceret færre biograffilm fremover.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.

Maria Bamford, der er elsket for at udviske grænsen mellem optræden og personlige kriser, fortæller i denne dokumentar om den mentale rejse bag hendes frygtløse komik.

23/10 Falmet storhed (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret markis er desperat efter at sælge sit faldefærdige palæ og forsøger at indgå en aftale med en charmerende, men mystisk millionær, som har sin egen dagsorden.


Se alle nye film og tv-serier