Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix optimerer søgemaskine med AI

Netflix optimerer søgemaskine med AI

13/04/2025 | Flixfilm

I fremtiden kan det blive meget nemmere at finde ud af, hvad man skal streame – selv uden at kende titel, genre eller skuespillere!

Netflix tester nemlig et nyt søgeværktøj i samarbejde med OpenAI, virksomheden bag ChatGPT.

Den nye søgefunktion benytter kunstig intelligens og gør det muligt at finde film og serier ved hjælp af mere frie og intuitive søgeord – for eksempel baseret på humør – i stedet for traditionelle søgekriterier som genre eller skuespillernavne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søger man eksempelvis på “glad”, vil man få anbefalet feel-good titler, mens en søgning på “ked af det” kan føre til anbefalinger af opløftende og stemningsforbedrende indhold.

Det skriver Bloomberg.

Søgefunktionen er allerede tilgængelig for brugere i Australien og New Zealand og vil blive rullet ud til resten af verden, hvis testen forløber tilfredsstillende.

Netflix anvender allerede kunstig intelligens i flere af sine eksisterende funktioner og er kendt – både rost og kritiseret – for sine algoritmer, som på baggrund af store mængder brugerdata anbefaler film og serier til abonnenterne.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Sandheden'

Streamingtjenesten har formentlig fået hjælp af OpenAI til at gøre søgefunktionen – som ikke altid har været lige præcis – endnu bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere Netflix-chef Reed Hastings indrømmede i 2019, at deres anbefalingssystem ikke altid rammer plet:

“Drømmen er jo, at algoritmen skal virke så godt, at alt, hvad du klikker på, fungerer for dig. For mig virker det cirka halvdelen af gangene lige nu. Jeg stoler i hvert fald nok på den til at prøve. Det gode ved Netflix er jo, at man ikke skal købe indholdet,” udtalte Hastings, som var med til at grundlægge Netflix i 1997.

Det vides endnu ikke, hvornår den nye AI-baserede søgefunktion bliver tilgængelig i Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Denne dokumentar er spækket med trofæer og insider-viden og beskriver José Mourinhos ikoniske udvikling til en af verdens bedste fodboldtrænere i de absolutte topklubber.

Da en aftale med djævlen skal indfries, må den udødelige dr. Parnassus genforhandle aftalen for at redde sin datter og rette op på fejl fra sin fortid.

10/08 Extinction

Tre overlevende efter en zombieapokalypse tvinges til at lægge deres fjendskab på hylden og samarbejde, da en ny art dukker op af civilisationens ruiner.

10/08 Get Smart

Da identiteterne på hemmelige agenter afsløres, slutter uheldige Maxwell Smart sig til den langt dygtigere Agent 99 for at modarbejde en ond terrorgruppe.


Se alle nye film og tv-serier