Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix præsenterer en ny, svensk ungdomsserie

Netflix præsenterer en ny, svensk ungdomsserie

07/07/2020 | Flixfilm

netflix logoKærlighed, venskab og arv. Mød de privilegerede studerende på en prestigefyldt svensk kostskole, der forsøger at finde deres vej i livet – præcis som alle andre teenagere.

Den endnu unavngivne serie er et ungdomsdrama instrueret af Rojda Sekersöz, som er kendt fra den anmelderroste ‘Beyond Dreams’ og ‘My Life as a Comedian’.

Serien, der består af seks episoder, er skabt af Lisa Ambjörn (‘Sommaren -85’ og ‘White Wall’), Lars Beckung (‘Tårtgeneralen’) og Camilla Holter (‘Rinkside’ og ‘Playmakers’) og bliver produceret af Nexiko.

Da Prins Wilhelm ankommer til den prestigefyldte kostskole, får han endelig mulighed for at udforske sit sande jeg og finde ud af, hvilket liv han virkelig ønsker. Wilhelm begynder at drømme om en fremtid fyldt med frihed og ubetinget kærlighed langt væk fra pligter – men da han helt uventet pludselig står som den næste i køen til tronen, bliver hans dilemma endnu større, fordi han er nødt til at træffe et valg: Kærlighed eller pligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rojda Sekersöz, instruktør: ”Det her er en serie, jeg selv ville binge-watche, fordi den så fint indfanger alle de ingredienser, der gør et drama interessant; klasse, kærlighed, loyalitet, magt. Jeg elsker at dykke ned i specifikke verdener, og det her er en virkelig spændende verden for mig som instruktør at udforske og forme. Det føles superspændende, sjovt og kraftfuldt også at have muligheden for at give verden et bredere billede af Sverige gennem Netflix.”

Lisa Ambjörn, manuskriptforfatter: ”Da “Megxit” ramte Storbritannien bare få måneder, efter at Prins Carl Philip havde kommenteret, at hans børn nu ville få muligheden for at skabe deres egen fremtid, da det svenske kongehus blev mindre – da indså jeg, at vi virkelig havde fat i et brandvarmt emne. Jeg er stolt af at være en del af det her modige team, der ikke viger tilbage fra en mægtig historie om arv, ære, klasse og tradition. Bliver vi til dem, vi gerne vil være – eller dem, andre forventer, vi skal være? Med dette ungdomsdrama ønsker jeg at udfordre og underholde og, vigtigst af alt, at tage vores unge publikum seriøst.”

LÆS OGSÅ:  'Ladies First': Ny Netflix-komedie med Sacha Baron Cohen og Rosamund Pike

Tesha Crawford, Director of International Originals Northern Europe hos Netflix: “Vi blev straks draget mod denne ungdomsfortælling og dens friske syn på kærlighed, venskab og klasse. Vi er også meget stolte af at samarbejde med Rojda Sekersöz, en af Sveriges største instruktørstjerner. Hun er en unik og vigtig stemme i den her industri, og vi kan slet ikke vente med at bringe denne serie til live med hende og resten af teamet.”

Serien er skrevet af Lisa Ambjörn (hovedforfatter), Pia Gradvall, Sofie Forsman og Tove Forsman og bliver produceret af Lisa Berggren Eyre og Martin Söder hos Nexiko. Lars Beckung agerer executive producer.

Serien, som endnu ikke har en titel, får premiere globalt på Netflix i 2021.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Netflix præsenterer en ny, svensk ungdomsserie

  1. Lykke - kl. 16:28, 17-10-2020:

    Må danske folk gerne deltage eller er det kun for dem der bor i Sverige

  2. Lykke - kl. 16:28, 17-10-2020:

    Er der aldersgrænse

Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/04 Hulk Hogan: Real American (Sæson 1)
(Sæson 1)

Før han blev Hulk Hogan, var han Terry Bollea. Oplev manden bag legenden i denne ufiltrerede dokumentar med hans allersidste interview.

22/04 This Is a Gardening Show (Sæson 1)
(Sæson 1)

Zach Galifianakis dykker ned i en verden af havearbejde og interviewer nysgerrige børn og excentriske eksperter i en sjov og skæv hyldest til den mad, vi spiser.

Singer-songwriter Lainey Wilson omskriver definitionen af en countrystjerne i denne dokumentarfilm, der følger hendes rejse fra drømmer til Grammy-vinder.

22/04 Santita (Sæson 1)
(Sæson 1)

Efter et uheld, der efterlod hende med et handicap, forlader Santita sit livs kærlighed ved alteret. Tyve år senere vender han tilbage med en anmodning, der ændrer alt.


Se alle nye film og tv-serier