Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix sænker ambitioner og budget for ‘BioShock’-film

Netflix sænker ambitioner og budget for ‘BioShock’-film

27/07/2024 | Flixfilm

Det er over to år siden, at streamingtjenesten Netflix kunne afsløre, at de ville lave en filmatisering af det berømte first-person shooter videospil ‘BioShock’.

Senere blev det kommunikeret at Francis Lawrence, som har instrueret bl.a. ‘The Hunger Games’-filmene og ‘I Am Legend’ ville være bag kameraet, men ellers har det været meget stille omkring filmatiseringen.

Forleden kunne producer Roy Lee dog afsløre til et arrangement, at ‘BioShock’-filmen stadig er på tegnebrættet, omend der er skruet gevaldigt ned for ambitionerne og budgettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var meningen, at lave en storslået og episk film, men nu bliver den mere smal og personlig, lyder det fra Roy Lee.

“Det nye regime hos Netflix har sænket budgetterne, så vi laver en meget mindre version… Det bliver med en mere personlig vinkel i stedet for et større, mere episk projekt,” fortæller Roy ifølge Deadline.

Regimet som Roy hentyder til, er at Netflix har skiftet ud på filmchef posten. Scott Stuber er nu blevet erstattet med Dan Lin, som vil lave færre, bedre og billigere film.

LÆS OGSÅ:  Gyserhittet 'From' kommer på Netflix

‘BioShock’ er et first-person skydespil, som foregår i en dystopisk sci-fi-verden, der stiller skarpt på unikke eksistentielle og samfundsmæssige spørgsmål.

Spilserien blev lanceret i 2007 og har i alt med efterfølgere som ‘BioShock’, ‘BioShock 2’ og ‘BioShock Infinite’, samt remastered versioner, solgt mere end 39 millioner kopier.

I ‘BioShock’-serien, skal man som hovedpersonen Jack flygte fra undervandsbyen Rapture, der er et ødelagt utopia, som har skabt grobund for videnskabelige eksperimenter. Gennem flugten skal man således kæmpe sig igennem horder af misfostre.

Der er ingen oplysninger om hvornår optagelserne til ‘BioShock’-filmen begynder.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En verdenskendt stjerne kommer hjem til jul og optræder til sin brors årlige koncert. Snart vækkes gamle minder, og begravede hemmeligheder kommer frem i lyset.

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.


Se alle nye film og tv-serier