Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix sender stor koncert live nytårsaften

Netflix sender stor koncert live nytårsaften

29/09/2026 | Flixfilm
SixTONES

SixTONES

Netflix har netop annonceret, at nytårskoncerten ‘Countdown Concert 2026-2027 Starto to World’ bliver sendt direkte på streamingtjenesten.

Koncerten finder sted den 31. december og bliver for første gang nogensinde livestreamet samtidig til seere over hele verden.

Det bliver samtidig Netflix’ første japanske musikbegivenhed, der sendes live, og streamingtjenestens første globale livestream af en nytårskoncert.

‘Countdown Concert’ har rødder helt tilbage til 1996, hvor arrangementet begyndte som en velgørenhedskoncert til støtte for genopbygningen efter det store Hanshin-Awaji-jordskælv. Siden har koncerten udviklet sig til en årlig japansk nytårstradition, og i år kan den fejre 30-års jubilæum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten samler en lang række artister fra det japanske underholdningsselskab Starto Entertainment, som Netflix tidligere har samarbejdet med.

Sidste års ‘Countdown Concert’ samlede eksempelvis 12 grupper og i alt 73 artister. Blandt de medvirkende var NEWS, Hey! Say! JUMP, Kis-My-Ft2, timelesz, King & Prince, SixTONES, Snow Man, Naniwa Danshi, Travis Japan, Aぇ! group, ACEes og KEY TO LIT.

LÆS OGSÅ:  Netflix får reklamer i Danmark

Netflix har endnu ikke offentliggjort hvilke artister, der medvirker ved dette års koncert.

Netflix nøjes ikke med at sende selve koncerten. Op til nytårsaften kommer der også et særligt optaktsprogram, mens streamingtjenesten efterfølgende udgiver et program, der tager seerne med bag kulisserne.

Dermed får seerne mulighed for at følge arrangementet både før, under og efter selve koncerten og se optagelser af artisterne, som ikke bliver vist under hovedshowet.

‘Countdown Concert 2026-2027 Starto to World’ kan streames live på Netflix Danmark den 31. december.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
08/10 Below (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da et mystisk havvæsen begynder at terrorisere en kystby, må en fisker beskytte sin familie og lokalsamfundets levevis, der er i fare for at forsvinde.

Den kvikke forældreløse Lyra bytter sin ubekymrede tilværelse på Jordan Kollegiet ud med et overnaturligt eventyr i Norden.

Da lægen Manu modvilligt rejser fra livet i London tilbage til Indien for at finde sig en brud, møder han drømmepigen – men hun er forelsket i en anden.

08/10 Yes Man

Efter en bitter skilsmisse falder en bankmand i kløerne på en selvhjælpsguru, der opfordrer ham til at sige ja til alt, han kommer ud for i et helt år.


Se alle nye film og tv-serier