Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-serien ‘Afdeling Q’ hyldes af udenlandske medier

Netflix-serien ‘Afdeling Q’ hyldes af udenlandske medier

29/05/2025 | Flixfilm

Netflix har netop haft premiere på deres egen skotske udgave af Jussi Adler-Olsens ‘Afdeling Q’.

I Danmark er vi godt bekendte med de populære krimihistorier, som er blevet filmatiseret flere gange, men nu er det første gang, at de kommer ud til over 300 millioner mennesker via streamingtjenesten Netflix.

Det lader dog ikke til, at skaberen Jussi Adler-Olsen skal være bekymret for modtagelsen for de første udenlandske anmeldelser tyder på at det kan godt være det næste store seriehit.

Artiklen fortsætter under annoncen

I engelske The Guardian får ‘Afdeling Q’, som har den internationale titel ‘Dept. Q, fire ud af fem stjerner, mens at The Times og The Telegraph ligeledes er særdeles positive.

Også de amerikanske medier Rolling Stone og Entertainment Weekly er oppe og ringe over serien, og roser alt fra manuskriptet til instruktionen til rollebesætningen.

Det er velkendt at Jussi Adler-Olsen ikke var tilfreds med de danske versioner af ‘Afdeling Q’ – hverken den med Nikolaj Lie Kaas eller Ulrich Thomsen i hovedrollen – men med Netflix-serien har forfatteren været med hele vejen.

Serien er skabt af Scott Frank, som tidligere har stået bag Netflix-hittene ‘The Queen’s Gambit’ og ‘Godless‘ – og det har ifølge streamingtjenesten været Jussis eget ønske, og de to har arbejdet på serien siden 2014!

LÆS OGSÅ:  Netflix laver juleversion af 'Groundhog Day' – Se trailer til 'In A Holidaze'

I serien, der havde premiere den 29. maj, følger vil kriminalkommissær Carl Morck (spillet af Matthew Goode (‘The King’s Man’, ‘The Offer’), som er en suveræn betjent, men en forfærdelig kollega.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter et skyderi, der efterlader en ung betjent død og hans partner lammet, er Carl Morck nu forvist til kælderen som det eneste medlem af Afdeling Q; en nyoprettet afdeling for uopklarede sager. Afdelingen er et PR-stunt, der skal aflede offentlighedens opmærksomhed fra fiaskoerne i en ressourceknap, svigtende politistyrke, som kun er glade for at slippe af med ham.

Foruden Matthew Goode fra ‘The Imitation Game’ og ‘The Watchmen’ medvirker også Mark Bonnar (‘Napoleon’), Shirley Henderson (‘Harry Potter’), Jamie Sives (‘Guilt’) og Kate Dickie (‘Inside Man’) i serien.

Se ‘Afdeling Q‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/11 Sunshine Through the Rain (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den biologistuderende Zheng Yu har problemer med familiegæld og kæmper for at få et legat, og samtidig knytter hun et uventet bånd til sin akademiske rival Chen Yanzhou.

Et ungt forlovet par opdager, at jo mere de lærer hinanden at kende, jo mere usikker bliver sandsynligheden for, at de gennemfører deres kommende bryllup.

En fyret arbejder og hans kone møder en dokumentarskaber og hendes ægtefælle og konfronterer deres skjulte lyster. Af Lee Chang-dong (Burning).

06/11 Inception

I denne surrealistiske scifi-thriller driver en mand en spionvirksomhed, som er baseret på at trænge ind i hans måls underbevidsthed for at forme deres tanker.


Se alle nye film og tv-serier