Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-serien ‘House of Guinness’ får en sæson 2

Netflix-serien ‘House of Guinness’ får en sæson 2

13/06/2026 | Flixfilm

house of guinness sæson 2

Netflix-serien ‘House of Guinness’ vender tilbage med en sæson 2.

Ifølge Variety har streamingtjenesten givet grønt lys til en fortsættelse af det historiske drama, som er skabt af Steven Knight, manden bag ‘Peaky Blinders‘.

‘House of Guinness’ havde premiere på Netflix i september 2025 og foregår i 1860’ernes Irland, hvor medlemmerne af den berømte Guinness-familie kæmper om kontrollen over familiens voksende ølimperium efter patriarken Sir Benjamin Guinness’ død.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien blev ved premieren sammenlignet med en blanding af ‘Succession’ og ‘Peaky Blinders’, hvor familieintriger, magtkampe og politiske konflikter udspillede sig i 1800-tallets Irland.

Første sæson fik generelt en positiv modtagelse fra både anmeldere og seere, som især roste seriens flotte produktion, stærke rollebesætning og dramatiske fortælling om en af verdens mest kendte familiedynastier.

Ifølge Variety begynder optagelserne til den nye sæson i starten af 2027.

Nyheden kommer næppe som den store overraskelse for seriens fans. Første sæson sluttede nemlig med en markant cliffhanger, som lagde op til en fortsættelse.

LÆS OGSÅ:  Her er de nye julefilm på Netflix i 2026

Steven Knight har tidligere afsløret, at ambitionen er at følge Guinness-familien gennem flere generationer – helt frem til 1960’erne. Planen er derfor, at ‘House of Guinness’ skal strække sig over flere sæsoner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dog endnu uklart, hvor involveret Steven Knight bliver i den nye sæson. Skaberen af ‘House of Guinness’ arbejder nemlig i øjeblikket på manuskriptet til den næste James Bond-film, så han har umiddelbart hænderne fulde.

Netflix har endnu ikke offentliggjort, hvornår sæson 2 får premiere.

Se ‘House of Guinness‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
27/10 Ghosts (Sæson 5)
(Sæson 5)

Da et ungt par arver et flere hundrede år gammelt palæ, forstyrrer en broget skare af spøgelsesagtige beboere deres planer om at gøre det til et pensionat.

26/10 Minimum Wage (Sæson 1)
(Sæson 1)

Teenagere kæmper med at drive et lokalt pizzeria, mens de håndterer skolen, en manisk chef og mindsteløn i denne serie baseret på populære videoer på sociale medier.

26/10 The Outrun

Da hun vender tilbage fra London til sit barndomshjem på Orkneyøerne, finder Rona trøst på den afsidesliggende ø, mens hun bearbejder årelange familietraumer og afhængighed.

25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.


Se alle nye film og tv-serier