Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-show flytter til Disney+

Netflix-show flytter til Disney+

11/06/2026 | Flixfilm

the circle

Efter syv sæsoner på Netflix har realityserien ‘The Circle’ fundet et nyt hjem.

Det populære sociale eksperiment rykker nemlig til Hulu, som er ejet af Disney. Det sker efter, at Netflix angiveligt har valgt ikke at bestille flere sæsoner af programmet.

‘The Circle’ var en af Netflix’ første store realitysucceser og havde premiere på streamingtjenesten tilbage i 2020.

Artiklen fortsætter under annoncen

I programmet flytter deltagerne ind i hver deres lejlighed, hvor de er fuldstændig isoleret fra hinanden. Al kommunikation foregår gennem en særlig app, hvor deltagerne kan vælge at spille som sig selv eller udgive sig for at være en helt anden person.

Målet er at blive den mest populære deltager i gruppen. Gennem løbende rangeringer stemmer deltagerne på hinanden, og de mindst populære risikerer at blive elimineret fra konkurrencen.

Gennem syv sæsoner har programmet budt på alt fra catfishing og alliancer til romantiske relationer. I den femte sæson blev konceptet eksempelvis drejet i en mere romantisk retning, da alle deltagerne udgav sig for at være singler.

LÆS OGSÅ:  ‘Bastarden’ med Mads Mikkelsen kommer på Netflix

Flere deltagere opnåede efterfølgende stor popularitet på sociale medier, samtidig med at programmet førte til lokale versioner i blandt andet Frankrig og Brasilien.

Ifølge Deadline bliver den nye Disney-version dog anderledes end Netflix-udgaven. For første gang skal kendte deltagere konkurrere side om side med almindelige deltagere, ligesom seerne får mulighed for at stemme og påvirke spillets udvikling undervejs.

Alle syv sæsoner af ‘The Circle‘ kan fortsat streames på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/09 The Wolfman

En mand besøger sin hjemby i England og bliver bidt af en varulv. En forvandling i månelysets skær får ham til at hungre efter menneskekød.

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.

Randy mister sit job efter at have været forlover ved sin gamle vens bryllup. Han begynder at drikke og hægter sig fast på det nygifte par.


Se alle nye film og tv-serier