Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix sigter mod 900.000 danske kunder

Netflix sigter mod 900.000 danske kunder

01/10/2014 | Flixfilm

netflix danmark logoStreamingtjenesten Netflix fortsætter deres kamp om de danske kunder og har mål om at nå ud til 900.000 husstande i Danmark inden år 2020. Det afslører Netflix-chefen Reed Hastings.

I sidste måned var Reed Hastings i København for at holde tale i forbindelse med The Cable Marketing Conference: Eurosummit 2014 og det var her, at han udtalte sig om streamingtjenestens fremtidige planer.

Målet for streamingtjenesten er, at nå ud til hver tredje husstand inden for de første syv år efter lancering. Da Netflix blev lanceret i Danmark sidst i 2012 svarer det til, at filmtjenesten vil have mindst 900.000 danske kunder i 2020.

Netflix er dog allerede godt på vej mod målet, da undersøgelser fra januar 2014 viste, at over 450.000 danske husstande har et Netflix-abonnement. Dermed er Netflix i løbet af de første to år nået halvvejs og indikationer viser, at kundetilstrømningen fortsætter.

LÆS OGSÅ:   Millie Bobby Brown og Henry Cavill er klar på 'Enola Holmes 3'

Artiklen fortsætter under annoncen

Til sammenligning svarer hver tredje husstand i Sverige til 1,6 millioner kunder, mens det i Norge er 800.000 kunder og hertil viser rapporter at 520.000 norske husstande allerede har adgang til Netflix.

Totalt sigter Netflix mod over 100 millioner internationale abonnenter inden 2020 i de markeder hvor streamingtjensten allerede er lanceret. Dette gælder bl.a. Frankrig hvor Netflix blev lanceret i sidste måned og her viser rapporter, at over 100.000 franskmænd allerede har tilmeldt sig filmtjenesten i løbet af de først 14 dage efter lancering. Der går dog rygter om en mulig ekspansion til Ungarn, Italien og Polen, hvilket dermed kan få antallet af international kunder til at stige yderligere.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Netflix sigter mod 900.000 danske kunder

  1. Rie - kl. 10:57, 03-10-2014:

    Har i set at en del film står til at blive fjernet både den 7 og den 14 oktober?

    Har lige tjekket min liste igennem og derpå var der flere, bla Deadline..

  2. Flixfilm - kl. 15:43, 03-10-2014:

    Hej Rie,

    Årsagen til at mange titler står med udløbsdato i øjeblikket er at den 14-16. oktober er skæringsdatoen for da Netflix blev lanceret i Danmark for 2 år siden. Aftalerne løber dermed ofte over en periode på et år. Det kan dermed forventes, at mange af de titler som står til at blive fjernet, fortsat vil være tilgængelige på Netflix når der er indgået nye aftaler, som Netflix ofte plejer at gøre.

Skriv kommentar






Netop tilføjet
12/05 Tastefully Yours (Sæson 1)
(Sæson 1)

En arrogant arving med store kulinariske ambitioner møder en ydmyg men stædig kok, hvis retter blæser ham bagover. Det giver anledning til en uventet romance.

Midt i skudvekslinger og eksistentielle valg bliver en fremmed hyret til at beskytte en by mod banditter, men hans forsvarsplan kan indebære en pagt med djævlen.

Det er manden af stål mod den kappeklædte hævner. Batman bliver mistænksom på Supermans voksende kræfter, og Lex Luthor er ikke sen til at udnytte situationen.

09/05 Nonnas

Efter at have mistet sin elskede mor risikerer en mand alt for at ære hende ved at åbne en italiensk restaurant med rigtige nonnaer – bedstemødre – som kokke.


Se alle nye film og tv-serier