Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix støtter unge talenter i Danmark

Netflix støtter unge talenter i Danmark

03/02/2021 | Flixfilm

serie film talent netflixFonden Filmtalent, herunder Filmværkstedet / København, Aarhus Filmværksted og Odense Filmværksted, lancerer et nyt partnerskab med streamingtjenesten Netflix.

De er gået sammen om at lancere ’Serieskolen’ – et landsdækkende projekt, der er sat i søen for at hjælpe med at udvikle en ny generation af kreative talenter i Danmark inden for seriel historiefortælling.

Serieskolen vil fokusere på den næste generation af unge talenter fra hele Danmark, der allerede har en vis produktionserfaring, men som gerne vil udvide deres viden om episodisk historiefortælling og få en bedre forståelse for branchen.

Netflix ser store muligheder i det danske marked og er stolte af at investere i dette initiativ, lyder det fra Chris Mack, Director, Creative Talent Investment & Development hos Netflix:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Siden vi lancerede i Danmark i 2012, har vi, i tæt samarbejde med nogle fantastiske talenter i Danmark, produceret en række stærke danske serier. Vi er utroligt begejstrede for, at vi med dette partnerskab kan hjælpe med at investere i fremtidige talenter i Danmark og dermed sikre endnu mere fantastisk dansk indhold. Filmværkstederne i København, Aarhus og Odense har en lang og stærk historie med at udvikle lokalt talent, og ved at indgå et partnerskab med dem kan vi investere i den næste generation af danske kreative talenter.”

LÆS OGSÅ:  Thomas Vinterberg instruerer ny Netflix-thriller med Gwyneth Paltrow

Deltagere i Serieskolen får mulighed for at udvikle og styrke deres færdigheder og kompetencer gennem udviklingen af egne serieidéer. Professionelle fra både Netflix og den danske film- og tv-industri vil undervise og vejlede talenterne i en bred vifte af masterclasses og workshops med fokus på udviklingsprocessen fra pitch til pilot. Deltagerne får desuden en unik mulighed for at møde og netværke med repræsentanter fra branchen ved et branche-pitch arrangeret af Serieskolen.

Til sidst i forløbet vil tre talenthold få mulighed for at udvikle et 15-minutters pilotafsnit. De vil hver modtage 100.000 kr. til at dække produktionsudgifter samt få adgang til professionelt udstyr og vejledning fra filmværkstederne.

Det danske marked for tv-serier er i rivende udvikling, og det nye partnerskab mellem Fonden Filmtalent og Netflix skal styrke udviklingen ved aktivt at støtte talentudvikling i hele Danmark – på tværs af køn, social og etnisk baggrund.

Du kan læse mere om Serieskolen og ansøgning om optagelse her.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.

Maria Bamford, der er elsket for at udviske grænsen mellem optræden og personlige kriser, fortæller i denne dokumentar om den mentale rejse bag hendes frygtløse komik.


Se alle nye film og tv-serier