Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix tager endnu et skridt mod YouTube med korte videoer

Netflix tager endnu et skridt mod YouTube med korte videoer

15/07/2026 | Flixfilm

netflix youtube

Netflix tager endnu et skridt væk fra den traditionelle streamingtjeneste.

Ikke nok med at Netflix allerede satser på liveudsendelser, mobilspil og podcasts – nu bevæger streaminggiganten sig også tættere på YouTube.

Fra den 3. august begynder Netflix nemlig at tilbyde korte videoer fra nogle af verdens største digitale medier direkte på streamingtjenesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Videoerne varer mellem tre og 20 minutter og kommer fra blandt andre BuzzFeed, People, The Hollywood Reporter, Variety, Rolling Stone, Architectural Digest, Vogue og Tasty.

Indholdet bliver tilgængeligt direkte fra Netflix’ forside og spænder over emner som madlavning, boligindretning, rejser, mode, kendisinterviews og populærkultur.

Dermed udvider Netflix endnu en gang sit univers med indhold, der minder mere om det, millioner af brugere i dag ser på YouTube.

Netflix oplyser, at idéen er at give medlemmerne mulighed for at udforske historierne bag de film, serier og kendte personer, de allerede følger på streamingtjenesten.

LÆS OGSÅ:  Netflix udvider ‘Bridgerton’ med ny spin-off om Violet

Blandt programmerne bliver blandt andet Architectural Digest’s populære hjemmebesøg hos kendisser, People’s My Life in Pictures, BuzzFeed’s mad- og underholdningsserier samt interviewformater fra Variety og Billboard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Satsningen kommer samtidig, som Netflix i stigende grad eksperimenterer med nye indholdsformer. De seneste år har streamingtjenesten blandt andet lanceret liveudsendelser, mobilspil, podcasts og en TikTok-lignende videostrøm i appen.

I første omgang bliver de korte videoer kun tilgængelige for Netflix-brugere i USA, Canada, Storbritannien, Irland, Australien og New Zealand.

Netflix har endnu ikke oplyst, om eller hvornår videoerne bliver tilgængelig i Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
19/10 Man Up

En singlekvinde griber chancen, da hun, mens hun står under uret på en togstation, møder en fremmed, som tror, at hun er hans blind date.

18/10 Where the Mask Ends (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den ydmyge A-Chou har en slående lighed med en rig arving, og hun gifter sig med en alvorligt syg adelsmand i dennes sted – men hendes nye liv er farligt.

18/10 Ouija

En teenager dør på mystisk vis, og de sørgende venner forsøger at få kontakt gennem et antikt ouija-bræt, som vækker et mareridt fra det hinsides til live.

Datteren af et falsk medie i 1960’ernes Californien forsøger at kommunikere med sin afdøde far via et Ouija-bræt, men hun får i stedet sluppet en dæmon løs.


Se alle nye film og tv-serier