Netflix teaser ‘Bridgerton’ sæson 3
27/12/2023 | Flixfilm
Én af de mest sete Netflix-serier nogensinde, ‘Bridgerton’ er snart tilbage med nye afsnit.
Derfor kan Netflix nu løfte sløret for nye billeder fra sæson 3, samt premieredatoen, der er fastsat til den 16. maj.
Tredje sæson af ‘Bridgerton’ er i to dele á 4 afsnit, og de sidste afsnit kommer den 13. juni.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se de første billeder fra den nye sæson nederst i artiklen.
I sæson 3 har Penelope Featherington (Nicola Coughlan) har endelig opgivet sin langvarige forelskelse i Colin Bridgerton (Luke Newton) efter at have hørt hans nedsættende ord om hende sidste sæson.
Hun har dog besluttet, at det er tid til at finde en ægtemand, helst en, der vil give hende nok uafhængighed til at fortsætte sit dobbeltliv som Lady Whistledown, langt væk fra sin mor og søstre. Men manglende selvtillid gør, at Penelopes forsøg på ægteskabsmarkedet fejler spektakulært.
Imens er Colin vendt tilbage fra sine sommerrejser med et nyt look og en alvorlig portion selvtillid. Men han er nedslået over at indse, at Penelope, den eneste person, der altid har værdsat ham, som han er, giver ham den kolde skulder.
Ivrig efter at vinde hendes venskab tilbage, tilbyder Colin at vejlede Penelope i selvtillidskunsten for at hjælpe hende med at finde en ægtemand denne sæson. Men da Colins råd begynder at virke lidt for godt, bliver han nødt til at overveje, om hans følelser for Penelope er mere end blot venskabelige.
Artiklen fortsætter under annoncen
Samtidig gør Penelopes stigende tilstedeværelse i det høje samfund det sværere for hende at holde sin identitet som Lady Whistledown hemmelig.
‘Bridgerton’ er skabt af Chris Van Dusen og Shonda Rhimes, der står bag ‘Greys Hvide Verden’ og ‘How To Get Away With Murder’.
Se ‘Bridgerton‘ på Netflix Danmark. Sæson 3 har premiere 16. maj 2024.




























