Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix vil have over 700 originale film og serier i 2018

Netflix vil have over 700 originale film og serier i 2018

11/03/2018 | Flixfilm

Det er ingen hemmelighed at Netflix investerer massivt i originale film og serier, således streamingtjenesten kan tilbyde deres medlemmer et unikt og eksklusivt udvalg.

Alene i 2018 vil Netflix bruge 50 milliarder danske kroner på originalt indhold, som blandt andet inkluderer 80 spillefilm.

De seneste års enorme investeringer i originale film og serier betyder, at Netflix-biblioteket i slutningen af 2018 vil indeholde mere end 700 originale titler – alt fra film, serier, dokumentar til reality, talkshow, stand-up.

Det fortalte David Wells, CFO hos Netflix, til en mediekonference i San Francisco tidligere på ugen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud af de 700 originale film og serier vil 80 af dem være lokaltproduceret uden for USA. Her er der blandt andet tale om den tyske ‘Dark‘, mexikanske ‘Club de Cuervos‘, italienske ‘Suburra‘, samt den kommende danske Netflix-serie ‘The Rain‘.

Der er desuden intet, der tyder på at Netflix er ved at ændre strategi, da David Wells udtaler “Vi vil blive ved med at tilføje mere indhold – Det virker og styrker tilstrømningen af medlemmer”.

LÆS OGSÅ:  Nyt på Netflix (Uge 33 – 2026)

De mange nye originale titler er også årsagen til at udvalget af film og serier i Danmark er større end nogensinde, da egenproduktionerne – med få undtagelser – får premiere over hele verden. Det totale antal titler på Netflix Danmark er over 3000 – mod blot 2000 da Netflix streamingtjenesten blev lanceret i Danmark for lidt over 5 år siden.

Netflix har over 110 millioner betalende medlemmer over hele verden.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Et medlem af en elitegruppe af tidsrejsende agenter, som stopper forbrydelser, før de sker, skal forsøge at forhindre et frygteligt terrorangreb i New York.

En kvinde med hukommelsestab opdager, at hun har en familie og et shippingimperie. Hun vender tilbage til en tilsyneladende perfekt fortid for at finde ud af, hvorfor hun rejste.

Da hans søn forsvinder, beder en enkemand om hjælp fra sin fremmedgjorte far, en pensioneret efterforsker, der har fængslet den seriemorder, som nu er forbundet til sagen.

28/08 Mousetrap

En tilbagetrukken forfatter får stjålet sin identitet og må alliere sig med en hensynsløs lånehaj for at generobre sit liv fra en mand kendt som Rotten.


Se alle nye film og tv-serier