Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » NFL-serien ‘Quarterback’ kommer på Netflix

NFL-serien ‘Quarterback’ kommer på Netflix

23/02/2023 | Flixfilm

Netflix er så sandelig begyndt, at satse på sportsprogrammer og dokumentarer.

Streamingtjenesten har allerede stor succes med ‘Formula 1: Drive to Survive‘, ‘Break Point‘ og senest ‘Full Swing‘, men nu kan Netflix tilføje endnu et show til rækken.

Der er tale om docuserien ‘Quarterback’, der følger tre quaterbacks fra NFL-ligaen i amerikansk fodbold tæt gennem 2022 sæsonen.

De tre QBs er Patrick Mahomes fra det Super Bowl-vindende hold Kansas City Chiefs, Kirk Cousins fra Minnesota Vikings og Marcus Mariota fra Atlanta Falcons.

Artiklen fortsætter under annoncen

– “Vi sigter mod at give vores medlemmer hidtil uset adgang til de største atleter i verden, og fortælle de historier, som du ikke får andre steder,” udtaler Brandon Riegg, VP for dokumentarserier hos Netflix.

– “Det bliver ikke større end at gå head-to-head med NFL-quarterbacks, som har den måske vigtigste og sværeste position i sport. Vi kan ikke vente med at dele deres historier med vores medlemmer over hele verden,” tilføjer Riegg.

Netflix meddeler, at første sæson får premiere til sommer og nævner samtidig, at hvis serien forlænges med yderligere en sæson, så vil den fokusere på andre quarterbacks og dermed ikke de samme som i første sæson.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører brutal krigsfilm fra instruktøren bag ‘Lone Survivor’

Den nye serie er med til at cementere Netflix’ nye position som en førende streamingtjeneste inden for sportsprogrammer, der byder på eksklusive historier bag kulisserne med de mest populære atleter, hold, ligaer og forbund over hele kloden.

Senere i 2023 vil Netflix have premiere på en dokumentserie fra Tour de France 2022, og en ny unavngiven serie fra FIFA World Cup Qatar 2022, der byder på eksklusive optagelser bag kulisserne af alle 32 hold fra turneringen, samt en Six Nations-serie med et eksklusivt indblik i den internationale rugbyturnering.

Udover eksklusive programmer fra sportsligaer vil Netflix i 2023 også lancere en unavngivet David Beckham-serie og en ny sæson af ‘Untold‘.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
15/09 Hot Ones: Extra Heat (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne eksklusive nye serie af specialafsnit udfordrer Hot Ones: Extra Heat kendte gæster til at svare på krydrede spørgsmål, mens de spiser endnu mere krydrede vinger.

Jo Koy fortæller om den vildeste tandkatastrofe, om dengang han blev fyret fra McDonald’s og hylder sin stedfader, der var Vietnam-veteran, i denne sjove og hjertevarme episode.

Da Rachel Chu tager med sin kæreste til Singapore, hvor han stammer fra, opdager hun familiens luksusliv og møder hans misbilligende mor.

Da galleriejeren Susan læser sin eksmands voldelige romanudkast, skaber det ubalance i hendes liv og sætter alting på hovedet for hende, mens fortiden bliver gransket.


Se alle nye film og tv-serier