Nu kommer ‘The Rookie’ sæson 7 på Netflix
07/03/2026 | Flixfilm
Det er kun få uger siden, at der kom nye afsnit af den populære amerikanske serie ‘The Rookie’ på Netflix.
Men nu kan streamingtjenesten afsløre, at sæson 7 er lige rundt om hjørnet.
Den 1. april bliver syvende sæson af politiserien nemlig tilføjet til Netflix-udvalget i Danmark.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘The Rookie’ sæson 7 består af i alt 18 episoder, og alle afsnit får premiere på samme tid.
Serien følger John Nolan (Nathan Fillion), en mand i 40’erne, der efter en livskrise beslutter sig for at blive politibetjent i Los Angeles. Han bliver dermed den ældste “rookie” i Los Angeles Police Department, hvor han sammen med andre nye betjente lærer at navigere i et farligt og uforudsigeligt job.
I sæson 7 arbejder John Nolan nu som træningsofficer og får ansvaret for nye rookies i politiet. Samtidig står holdet over for mere komplekse kriminalsager, mens deres personlige relationer og karrierer fortsætter med at udvikle sig.
Se en trailer til den syvende sæson af ‘The Rookie’ nederst i artiklen.
På rollelisten ses blandt andre Alyssa Diaz, Richard T. Jones, Titus Makin Jr., Melissa O’Neil, Eric Winter og som tidligere nævnt Nathan Fillion.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tidligere i år var der premiere på seriens ottende sæson i USA. Den bliver stadig sendt i hjemlandet, og derfor er det ikke forventningen, at den også lander på Netflix i år – men streamingtjenesten kan naturligvis overraske. Det er i hvert fald ikke normalt, at Netflix tilføjer nye sæsoner så tæt på hinanden. Sæson 6 fik premiere den 21. februar, og der kommer dermed kun til at gå lidt over en måned, før endnu en sæson lander.
Politiserien ‘The Rookie’ havde første gang premiere på Netflix i 2024 og har siden været ekstremt populær blandt danske Netflix-medlemmer. Den sjette sæson, der som nævnt havde premiere for få uger siden, ligger således stadig på hitlisten i Danmark.
Se ‘The Rookie‘ på Netflix Danmark. Sæson 7 kan ses fra den 1. april.

























samme dag som hvad jeg ved Disney+ også får den.