Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny Netflix-thriller ‘Brick’ stormer ind på hitlisten i Danmark

Ny Netflix-thriller ‘Brick’ stormer ind på hitlisten i Danmark

11/07/2025 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop haft premiere på den nye klaustrofobisk thriller ‘Brick’, som garanteret bliver det store streaminghit denne weekend.

Den nervepirrende overlevelsesfilm havde premiere den 10. juli, men er allerede fløjet direkte op på tredjepladsen over mest sete film på Netflix i Danmark. Kun overgået af ‘KPop Demon Hunters‘ og ‘The Old Guard 2‘.

Det er overraskende, at filmen er blevet taget så godt imod af de danske Netflix-medlemmer, da den er tysk og det ikke ligefrem plejer at flyde over med tysksproget film på hitlisterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Brick’ vågner kæresteparret Tim (Matthias Schweighöfer) og Olivia (Ruby O. Fee) op i deres lejlighed og opdager, at hele bygningen pludselig er blevet omringet af en kompakt, sort mur, som tilsyneladende er opstået ud af ingenting i løbet af natten.

De er fanget sammen med resten af beboerne, uden nogen mulighed for at kontakte omverdenen eller forstå, hvad der foregår. Med ingen hjælp udefra må de stå sammen med naboerne for at finde en vej ud og overleve under de klaustrofobiske forhold.

Langsomt går det op for dem, at muren er skabt af et avanceret forsvarssystem baseret på nanoteknologi.

LÆS OGSÅ:  Netflix deler første teaser til 'Pride and Prejudice'-serie

Systemet blev oprindeligt udviklet til at beskytte mod kemiske angreb, men er ved en fejl blevet aktiveret efter en brand i området – og nu har det forvandlet bygningen til et fængsel.

Se en trailer til filmen nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedrollerindehaverne Matthias Schweighöfer og Ruby O. Fee har tidligere arbejdet sammen i Zack Snyders ‘Army of Thieves’ fra 2021. I ‘Brick’ får de selskab af flere kendte navne, heriblandt Frederick Lau (‘The Wave’), Salber Lee Williams (‘Ghost Island’), Murathan Muslu (‘Cracks in Concrete’) og Alexander Beyer (‘Good Bye Lenin!’).

Filmens manuskript og instruktion er lagt i hænderne på Philip Koch, der også stod bag den post-apokalyptiske Netflix-serie ‘Tribes of Europa‘ fra 2021. Serien kan – ligesom ‘Brick’ – ses på Netflix.

Se ‘Brick‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
07/03 KPop Demon Hunters: Bonusmateriale (Sæson 1)
(Sæson 1)

Til fansene – fra fansene! Denne samling af fanvideoer om KPop Demon Hunters indeholder klip, du kan se om og om igen.

06/03 War Machine

På en sidste udmattende mission under Army Ranger-træningen skal en kampingeniør lede sin enhed i kampen mod en gigantisk, overnaturlig dræbermaskine.

06/03 Dinosaurerne (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne episke dokumentarserie undersøger dinosaurernes 165 millioner år på Jorden – fra de første til de sidste – og de kræfter, der formede deres udvikling.

06/03 TikTok-morderen (Sæson 1)
(Sæson 1)

Denne dokumentarfilm følger en families søgen efter sandheden, da en 42-årig kvinde forsvinder i Spanien – efter at have mødt en populær TikTokker på en rejse.


Se alle nye film og tv-serier