Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny norsk thriller-serie fra ‘Karate Kid’-instruktør

Ny norsk thriller-serie fra ‘Karate Kid’-instruktør

09/09/2020 | Flixfilm

Ny norsk thriller serie fra Karate Kid instruktoerI dag annoncerer Netflix en ny, unavngivet Netflix Original-serie og udvider dermed det nordiske udbud med endnu en norsk produktion.

Den nye thriller-serie udfolder sig med et strejf af humor over seks afsnit og er den tredje Netflix-titel fra det norske produktionsfirma Motion Blur.

Produktionen er netop begyndt i Skarnes, Norge. Den norsksprogede thriller-drama-serie bliver fortalt over seks episoder og byder på et stærkt og forfriskende cast, der inkluderer Kathrine Thorborg Johansen (Live), Elias Holmsen Sørensen (Odd), Andrée Sørum (Reinert), Kim Fairchild (Judith), Sarah Khorami (Rose) og Terje Strømdahl (Arvid).

Live Hallangen erklæres død. Timer senere vågner hun med et sæt – og en pludselig trang til blod. I mellemtiden forsøger hendes bror Odd at holde den familiedrevne bedemandsforretning oven vande, men der dør ganske enkelt ikke nok mennesker i den lille norske by Skarnes. I takt med at Lives blodtørst øges, går det op for hende, at denne nyfundne trang til blod faktisk kan løse hendes brors problem. Nu skal Live lære at kontrollere sin nye mørke natur og beslutte, om hun er villig til at ofre menneskers liv for sin egen og familievirksomhedens overlevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den originale serie bliver instrueret af den internationalt anerkendte instruktør Harald Zwart (Karate Kid, The Pink Panther 2) og er skrevet af den lovende forfatter Petter Holmsen.

Instruktør Harald Zwart: ”Jeg er virkelig begejstret for at samarbejde med Netflix på denne originale fortælling. Vi har et fantastisk cast, der består af unge, talentfulde skuespillere, som alle indeholder kombinationen af skandinavisk mystik og mørk humor.”

LÆS OGSÅ:  Ricky Gervais’ kattekomedie ‘Alley Cats’ lander snart på Netflix

Tesha Crawford, Director of Nordic Original Series hos Netflix: “Vi er utroligt glade for at gå i gang med vores tredje projekt med Motion Blur, der har været helt fantastiske partnere for Netflix. Med det her projekt har Petter virkelig skabt en fascinerende blanding af thriller, drama og overnaturlige elementer, og vi har fuld tillid til, at Harald og det kreative team vil bringe det til skærmen.”

Den nye originalserie er instrueret af Harald Zwart og skrevet af Petter Holmsen. Producere er Espen Horn, Hege Skjerven Clausen og Kristian Strand Sinkerud fra Motion Blur, der også er produktionsselskabet bag de nyannoncerede Netflix-film ‘Troll’ og ‘Kadaver’, hvoraf sidstnævnte har premiere globalt på Netflix den 22. oktober 2020.

Det endnu unavngivne projekt er sat til at have premiere på Netflix i 2021. Den endelige premieredato er endnu ikke offentliggjort.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Ny norsk thriller-serie fra ‘Karate Kid’-instruktør

  1. Mnjustesen - kl. 15:19, 09-09-2020:

    Harald Zvart har ikke instrueret ‘Karate Kid’ men ‘The Karate Kid’ fra 2010.

Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/07 72 hours

For at redde sin karriere tager en 40-årig reklamechef med en flok unge i 20’erne til en vild polterabend i Miami, efter at de ved en fejl føjer ham til en gruppechat.

24/07 Sandheden

Efter sin mors død vender Ruth tilbage til sin hjemby og genforenes med sin far, hvis underlige opførsel får hende til at spekulere over, hvad der egentlig er sket.

24/07 Musafir Cafe (Sæson 1)
(Sæson 1)

Chander mærker en ubestridelig tilknytning til Sudha. År senere opbygger han et nyt liv i bjergene sammen med Preeti, men fortiden slipper ikke sit tag.

24/07 Overlord

Aftenen før D-dag drager en flok amerikanske soldater ud på en mission bag fjendens linjer og opdager en overnaturlig hemmelighed, der overgår deres værste mareridt.


Se alle nye film og tv-serier