Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny original serie fra Netflix om Marco Polo

Ny original serie fra Netflix om Marco Polo

14/01/2014 | Flixfilm

netflix marco polo danmarkThe Epic Adventures of Marco Polo, en dynamisk fortælling om storpolitik, mesterlig manipulation og dødbringende krigsførelse mellem modstridende imperier, får premiere eksklusivt for Netflix-medlemmer og kan ses i alle lande, hvor Netflix er tilgængelig i slutningen af 2014.

Den berømte opdagelsesrejsendes eventyr fører ham til midtpunktet af en brutal krig i det 13. århundredes Kina. En verden fyldt med forbløffende kampsport, seksuelle intriger, politisk bedrageri og spektakulære kampe. Bag serien står instruktørerne Joachim Rønning og Espen Sandberg (Kon-Tiki, Max Manus: Man of War), executive producer og instruktør Dan Minahan (Game of Thrones, True Blood) og executive producer og skaberen John Fusco (Young Guns, Hidalgo).

Serien produceres af The Weinstein Company (TWC), og den ni kapitler lange krønike vil snart begynde optagelserne i de nye Pinewood Studios i Malaysia med et globalt hold skuespillere.

“John Fusco og hans hold har skabt en tidløs fortælling om magt, eventyr, forræderi og begær, der kombinerer ferm storytelling med en filmisk ambition,” siger Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer. “Det er en fantastisk tilføjelse til vores sortiment af originale serier, både på grund af kvaliteten og fordi det er den slags gribende action-eventyr, som Netflix-medlemmer elsker.”

LÆS OGSÅ:  Rystende true crime 'The Carman Family Deaths' hitter i Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen

TWC Co-Chairman Harvey Weinstein kommenterer: “Med strålende successerier som House of Cards og Orange is the New Black, er det tydeligt, at Netflix vinder stort indpas i streamingverdenenen med originalt indhold. Vi kunne ikke være mere glade for at blive partner med dem på dette projekt, sammen med den kreative tour de force med John Fusco og hans dygtige hold.”


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Jack Black bliver smidt ud af sit band og snyder sig til et job som lærervikar. På en fornem privatskole lærer han børnene i femte klasse at rocke og rulle.

05/12 Jay Kelly

Filmstjernen Jay Kelly konfronterer sin fortid og nutid på en rejse gennem Europa sammen med sin hengivne manager i denne film af Oscar-nominerede Noah Baumbach.

En brite, der er bange for at binde sig, prøver at genoptage kontakten med en tiltrækkende amerikaner, der er ved at begå den store fejl at gifte sig med en rig, kedelig mand.

05/12 Hackers

Et tidligere vidunderbarn får forbud mod at røre computere i flere år og vender tilbage til computerkriminaliteten for sammen med tre medhackere at lave E-ballade.


Se alle nye film og tv-serier