Ny sæson af Orange Is the New Black kommer til juni
16/02/2014 | FlixfilmNetflix har netop offentliggjort, at den længeventede sæson 2 af serien Orange Is the New Black får premiere på streamingtjenesten den 6. juni 2014. Alle 13 afsnit i den nye sæson vil være tilgængelig fra denne dato og kan kun ses på Netflix.
Serien Orange Is the New Black er baseret på Piper Kermans biografi af samme navn. Piper Kerman blev i 1998 sigtet for hvidvaskning af penge og smugling af narkotika. Hun erkendte sig skyldig og afsonede 15 måneder i et amerikansk kvinde-fængsel. Alle skuespillerne fra første sæson vender tilbage til deres roller i den nye sæson, bortset fra Laura Prepon, der af uoplyste grunde har valgt at forlade serien. Om dette er hendes eget valg eller om produceren Jenji Kohan har skrevet hende ud af serien, vides ikke. Laura Prepon vender dog tilbage for et par enkle afsnit for at færdiggøre historien omkring hendes karakter, skriver The Hollywood Reporter. I serien spiller Laura Prepon den fængslede Alex Vause.
Allerede inden første sæson havde haft premiere, annoncerede Netflix at man ville lave endnu en sæson af serien. Streamingtjenesten følte sig sikre om, at serien nok skulle blive en succes og man må sige, at folkene hos Netflix havde ret. Orange Is the New Black er nemlig blevet lidt af en succeshistorie for Netflix. Serien har oplevet rigtig stor succes hos Netflix-medlemmerne, især i hjemlandet i USA hvor serien har opnået samme popularitet som den politiske dramaserie House of Cards. Ligeledes har anmelderne har udtrykt stor begejstring for serien.
Indtil sæson 2 får premiere, kan du finde Orange Is the New Black sæson 1 på Netflix Danmark her: Link.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se en teaser-trailer til Orange Is the New Black sæson 2 herunder;
Så mangler vi bare Homeland
Bliver alle afsnit tilgængelige d. 6.6
Set!!.. hvornår kommer sæson 3 ?
Hej Anna,
Der er endnu ikke nogle premieredato for Orange is the New Black sæson 3, men vi forventer at den kommer til juni 2015.