Ny serie fra Netflix: Derek får premiere til september
22/05/2013 | Flixfilm
Derek er et komediedrama om en gruppe socialt udsatte der lever på samfundets kant. Historien er centreret omkring personen Derek Noakes, der spilles af Ricky Gervais, som er en uskyldig og kærlig mand som elsker sit job på et plejehjem, da de ældre fortæller ham en masse sjove historier om livet i gamle dage. Udover Derek følger man også de to udskud Dougie (Karl Pilkington) og Kevl (David Earl). Dereks bedste ven hedder Hannah (Kerry Godliman) som er en hårdtarbejdende og sjov kollega på plejehjemmet. Hun har et hjerte af guld, men har desværre ikke nemt ved at finde kærligheden.
Serien havde oprindeligt premiere på den engelske tv-kanal Channel 4, men Netflix har erhvervet sig rettighederne til serien i resten af verden. Derek får dermed premiere i både USA, Canada, Latin Amerika, Brasilien, Irland og de nordiske lande til september. Der er i øvrigt lige blevet givet grønt lys til, at indspille endnu en sæson af Derek.
Ricky Gervais er den populære engelske komiker som man kender fra bl.a. The Office og Extras. Han har vundet 3 Golden Globes og 7 BAFTA priser.
Artiklen fortsætter under annoncen
























