Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny spionfilm med Henry Cavill og Kevin Hart kommer på Netflix

Ny spionfilm med Henry Cavill og Kevin Hart kommer på Netflix

07/06/2026 | Flixfilm
henry cavill kevin hart netflix film

Henry Cavill i ‘The Witcher’ og Kevin Hart i ‘Lift’ på Netflix.

Netflix samler to af Hollywoods største navne i en ny actionkomedie.

Streamingtjenesten arbejder nemlig på en endnu unavngiven spionfilm med Kevin Hart og Henry Cavill i hovedrollerne.

Filmen instrueres af McG, som tidligere har stået bag blandt andet ‘Charlie’s Angels’, ‘Terminator Salvation’ og Netflix-filmen ‘Familieforvirring‘.

Historien følger to rivaliserende spioner, som mødes under et kursus for kommende forældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deres koner bliver hurtigt venner, og snart begynder de to agenters hemmelige dobbeltliv at kollidere på både komiske og farlige måder.

Modvilligt tvinges de til at samarbejde, mens de samtidig forsøger at navigere i livet som kommende fædre.

Henry Cavill skal spille den ene af de to spioner, mens detaljer om hans rolle fortsat holdes hemmelige.

Manuskriptet er skrevet af Adam og Aaron Nee (‘The Lost City’) sammen med Jonathan Tropper (‘The Adam Project’).

LÆS OGSÅ:  Netflix har sat premieredato på Brad Birds nye animationsfilm ‘Ray Gunn’

Bag produktionen står blandt andre Shawn Levy, Ryan Reynolds og Kevin Hart.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Henry Cavill bliver det endnu et samarbejde med Netflix. Allerede den 1. juli vender han tilbage som Sherlock Holmes i ‘Enola Holmes 3‘.

Kevin Hart er samtidig aktuel i den kommende Netflix-komedie ‘72 Hours‘, som får premiere midt i juli.

Netflix har endnu ikke offentliggjort en titel eller premieredato på den nye spionkomedie.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
20/07 En vampyrs bekendelser (Sæson 3)
(Sæson 3)

En vampyr fra New Orleans genforenes med en skrantende journalist for at fortælle om et liv med blodtørst og giftig kærlighed til den franskmand, der forvandlede ham.

19/07 Stranger Things: VHS Special Edition (Sæson 1)
(Sæson 1)

Spol tilbage og gense første sæson med videobutikstemning i charmerende ustabil, kornet vintage-kvalitet – præcis som hvis du havde lejet den i 1983.

18/07 Spooky in Love (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en arving, der kan se spøgelser, og en dygtig anklager finder ud af, at én berøring gør dem til en effektiv duo, går de sammen for at opklare uopklarede mord.

18/07 Stokes Twins (Sæson 1)
(Sæson 1)

Fra hemmelige rum til vilde practical jokes og udfordringer – Stokes Twins gør det umulige til virkelighed i dette udvalg af deres mest sete videoer.


Se alle nye film og tv-serier