Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Ny teaser til ‘One Piece’ live-action-serie

Ny teaser til ‘One Piece’ live-action-serie

24/06/2023 | Flixfilm

Den længeventede live-action-serie baseret på en af de bedst sælgende manga-titler nogensinde – ‘One Piece’ – rykker nærmere dens premieredato i august.

Derfor kan Netflix nu afsløre første teaser til serien fra mangaen skabt af Eiichiro Oda.

Find klippet nederst i artiklen, der blandt andet byder på et enormt havmonster!

Artiklen fortsætter under annoncen

‘One Piece’ følger Monkey D. Luffy og hans piratbesætning på deres eventyrlige oplevelser, mens de udforsker eksotiske øer og endeløse oceaner i jagten på den ultimative skat for at blive den næste piratkonge.

Men for at finde skatten bliver Luffy nødt til at samle den besætning han altid har ønsket sig, finde et skib at sejle med, afsøge de enorme blå have, og bekæmpe farlige rivaler.

Iñaki Godoy spiller hovedrollen som Monkey D. Luffy, mens Straw Hats spilles af Mackenyu (Roronoa Zoro).

Herudover medvirker Emily Rudd (Nami), Jacob Romero Gibson (Usopp) og Taz Skylar (Sanji) i de 8 episoder, som ‘One Piece’ spænder over.

Castet inkluderer også McKinley Belcher III, Morgan Davies, Aidan Scott, Vincent Regan, Jeff Ward, Craig Fairbrass, Langley Kirkwood, Celeste Loots, Alexander Maniatis, Ilia Isorelýs Paulino, Chioma Umeala og Steven Ward.

LÆS OGSÅ:  Anmelderrost dansk drama 'Det andet offer' kommer på Netflix

Artiklen fortsætter under annoncen

Manga-historien er blevet omskrevet til serie af Steven Maeda (‘Lost’, ‘The X-Files’) og Matt Owens (‘Agents of S.H.I.E.L.D.’, ‘Luke Cage’), der ligeledes er showrunners på serien.

Serien har været over tre år undervejs da den blev annonceret tilbage i 2020, men skaberen Eiichiro Oda er også med som producer og han har tidligere udtalt at ‘One Piece’ ikke får premiere på Netflix før han er tilfreds med resultatet!

‘One Piece’ har premiere på Netflix Danmark den 31. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
10/08 Extinction

Tre overlevende efter en zombieapokalypse tvinges til at lægge deres fjendskab på hylden og samarbejde, da en ny art dukker op af civilisationens ruiner.

10/08 Get Smart

Da identiteterne på hemmelige agenter afsløres, slutter uheldige Maxwell Smart sig til den langt dygtigere Agent 99 for at modarbejde en ond terrorgruppe.

10/08 Robin Hood

I denne dyre filmatisering støder soldaten Robin på den døende Robert of Loxley og lover at returnere hans sværd til hans familie i Nottingham.

09/08 Camp CrunchLabs (Sæson 1)
(Sæson 1)

Der bliver skæg og ballade til sommer på Camp CrunchLabs, hvor Mark Rober byder på videnskabelige eksperimenter med særlige gæster samt spændende hjemmeudfordringer.


Se alle nye film og tv-serier