Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Nye afsnit af ‘The Witcher’, ‘You’ og ‘Cobra Kai’ kommer i slutningen af 2021

Nye afsnit af ‘The Witcher’, ‘You’ og ‘Cobra Kai’ kommer i slutningen af 2021

22/04/2021 | Flixfilm

witcher saeson 2 premiereStreamingtjenesten Netflix kunne forleden offentliggøre deres seneste regnskab, som var en mindre skuffelse for investorerne og ikke levede op til forventningerne.

Netflix har nemlig kun 208 millioner medlemmer globalt, mens det var forventet, at de ville have passeret 210 millioner betalende kunder.

Årsagen til de manglende medlemmer tilskrives Covid-19, som satte en prop i produktionerne på nogle af de mest profileret serier fra streamingtjenesten, der oftest er med til at tiltrække nye kunder.

Derfor kunne Netflix med glæde annoncere, at ‘The Witcher‘, ‘You‘ og ‘Cobra Kai‘ alle vender tilbage i slutningen af året og at nye medlemmer dermed gerne skulle strømme til igen.

Optagelserne til ‘The Witcher’ sæson 2 blev færdige tidligere på måneden og nu venter kun en større efterredigering i teknikrummet før de nye afsnit kan frigives.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'The Gentlemen' - sæson 1

Artiklen fortsætter under annoncen

Produktionen af ‘The Witcher’ blev flere gange afbrudt af Covid-19 og det har dermed taget næsten et år at lave fortsættelsen til ‘The Witcher’, som havde premiere på første sæson i slutningen af 2019.

Også tredje sæson af den psykologiske stalker-serie ‘You’ har været ramt af forsinkelser. Flere end 40 millioner husstande så første sæson i løbet af de første få uger, så der er garanteret en masse medlemmer, som venter på fortsættelsen.

Den massive succes ‘Cobra Kai’ er også tilbage med fjerde sæson inden kalenderen viser 2022.

Der er dermed en masse underholdning i vente for de danske Netflix-medlemmer.




Skriv kommentar