Nye eksklusive Netflix-serier i december
23/11/2016 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix vil tilbyde deres mange medlemmer en masse film og serier, som udelukkende kan ses hos Netflix, således streamingtjenesten kan byde på noget andet indhold end de konkurrende film- og serietjenester.
Derfor har Netflix premiere på hele 8 nye originale serier, mens der kommer nye afsnit til tre populære Netflix-serier. Glæd dig blandt andet til et helt nyt show med Tory, Kari og Grant fra Mythbusters, science fiction fra skaberen af Stargate, en ny serie fra forfatteren af The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy, samt ungdomshorror for fans af Buffy – The Vampire Slayer.
Nedenfor kan du læse mere om de kommende serier og se hvornår de bliver tilgængelige på Netflix Danmark.
Fauda – Sæson 1
Netflix købte tidligere på året rettighederne til denne israelske thriller-serie, som handler om de politiske uroligheder i regionen, hvor man følger undercover-detektiven Doron, i sin jagt på Hamas aktivisten Abu-Ahmed i de palæstinensiske territorier. Serien vises på hebraisk og arabisk.
Artiklen fortsætter under annoncen
Premiere 02/12/2016
Fuller House – Sæson 2
Den elskede familien Tanner er tilbage på Netflix med helt nye afsnit. I sæson 2 finder den ældste datter; D.J. (Candace Cameron Bure), endelig ud af hendes følelser for den flotte dylæge Matt (John Brotherton) og hendes gamle flamme Steve (Scott Weinger).
Premiere 09/12/2016
Club De Cuervos – Sæson 2
Første sæson af denne spanske Netflix-serie, som havde premiere sidste år, blev en uventet succes for streamingtjenesten. Club De Cuervos er en komedieserie om arvingerne af en velrenommeret og professionel fodboldklub. Men arvingerne udvikler hurtigt et anstrengt forhold til hinanden og en forestående fejde er derfor uundgåelig.
Premiere 09/12/2016
Artiklen fortsætter under annoncen
White Rabbit Project – Sæson 1
Hvis man går og savner det populære tv-program Mythbusters, som tidligere på året blev vist for uigenkaldeligt sidste gang, så glæd dig til White Rabbit Project! Her er Tory Belleci, Kari Byron og Grant Imahara sammen igen i et helt nyt show hvor de undersøger mærkelige og vidunderlige hændelser fra popkulturen, videnskaben og historien.
Premiere 09/12/2016
Dirk Gently’s Holistic Detective Agency – Sæson 1
Elijah Wood (The Lord of the Rings) og Samuel Barnett (Penny Dreadful) har hovedrollerne i denne nye komedieserie skabt af den berømte forfatter Douglas Adams, som også har skrevet den populære The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Glæd dig til sci-fi, latter og sindssyge mysterier.
Premiere 11/12/2016
Crazyhead – Sæson 1
Fans af Buffy – The Vampire Slayer bør holde øje med denne serie! Fra skaberen af den prisvindende serie Misfist, kommer her den engelske horror-komedie-serie Crazyhead, Serien på 6 episoder følger Amy og Raquel, som i deres unge 20’ere skal bekæmpe onde dæmoner.
Premiere 16/12/2016
Van Helsing – Sæson 1
Denne serie, som åbenlyst er baseret på historien om Helsing, er en ny amerikansk fantasy/horror serie, der havde premiere på amerikansk tv tidligere på året. Seriens hovedperson Vanessa “Van” Helsing genopstår i en post-apokalyptisk verden for at lede en modstandsgruppe mod de vampyrer, der plager verdenen.
Premiere 17/12/2016
The Break – Sæson 1
Denne serie er lidt af et mysterie, da Netflix endnu ikke har udgivet nogle informationer om handling, skuespillere og instruktør. Vi vil her på Flixfilm.dk skrive mere om denne serie så snart vi modtager oplysningerne fra Netflix, men indtil da må vi vente spændt.
Premiere 20/12/2016
Travelers – Sæson 1
Manden bag Stargate, Brad Wright, har skabt denne helt nye science fiction serie med Eric McCormack (Will & Grace) i hovedrollen som FBI Special Agent Grant MacLaren i en fremtid hvor resterende mennesker på Jorden kan sende deres bevidsthed tilbage gennem tiden – direkte ind i hovederne på folk i det 21-århunderede.
Premiere 23/12/2016
Chasing Cameron – Sæson 1
På den soon-to-be-closed sociale video-tjeneste Vine, er Cameron Dallas en stor stjerne og derfor skal hun naturligvis have sin egen Netflix-serie, der hedder Chasing Cameron, hvor man følger ham med andre internetstjerner på den store MAGCON-turne.
Premiere 27/12/2016
Ajin: Demi-Human – Sæson 2
Glæd dig til nye afsnit af denne manga-serie hvor en teenager opdager, at han er udødelig og flygter, inden der bliver udført forsøg med ham.Andre udødelige har planer om at kæmpe imod, og han må vælge side.
Premiere 27/12/2016
Relaterede nyheder
Skulle “Sense8” ikke også starte på en ny sæson omkring juletid?
Klaus – ifg. seneste nyheder i dag, 1.kvart 2017. Men jeg har også for en uge siden læst d.23 dec…
Hej Klaus,
Netflix har endnu ikke meldt ud hvornår Sense8 sæson 2 får premiere, men vi holder naturligivs øje.
Hej
Ved i hvornår sæson 2 af Scorpion kommer på Netflix?
Hej netflix.
Jeg vil gerne spørge om hvornår sæson 2 af The Flash og sæson 4 af Arrow kommer på netflix.