Man kan godt fornemme at Halloween er ved at nærme sig for blandt de 20 film og serier, som havde premiere på Netflix i sidste uge, finder man flere neglebidende titler.
I denne artikel kan du se et komplet overblik med alle Netflix nyheder.
Se bl.a. The Blair Witch Project, The Cabin in the Woods, The Elixir, Monsteret fra Firenze, Lisa Frankenstein og Fjendskab mellem venner, samt mange flere som passer perfekt til en uhyggelig aften.
Det var også i sidste uge, at Netflix havde premiere på den stærkt imødesete A House of Dynamite fra Oscar-vinderen Kathryn Bigelow (‘The Hurt Locker’) med Idris Elba (‘Luther’), Rebecca Ferguson (‘Dune’), Gabriel Basso (‘The Night Agent’), Jared Harris (‘Mad Men’) i hovedrollerne.
Artiklen fortsætter under annoncen
Filmen byder på nervepirrende action da et atommissil affyres mod USA, hvorefter der begynder et kapløb for at finde ud af, hvem der er ansvarlig, og hvordan der skal reageres. Vi har anmeldt den tankevækkende film her: Anmeldelse: ‘A House of Dynamite’.
Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.
Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.
Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.