Selvom det var en forholdsvis stille uge på Netflix, så havde streamingtjenesten premiere på flere længe ventede og seværdige titler.
Netflix har normalt premiere på flere end 20 nye film og serier om ugen, men i sidste uge blev det “kun” til 16 tilføjelser.
Se den komplette liste nedenfor.
Ugens største nyhed var den længe ventede premiere på serien ‘Avatar: Den sidste luftbetvinger’, der har været mere end seks år undervejs. Nu er den endelig landet på streamingtjenesten og selvom vores anmelder ikke er helt oppe at ringe, så er den i hvert fald bedre end spillefilmen fra 2010.
Artiklen fortsætter under annoncen
Netflix havde i sidste uge også premiere på alle afsnit af HBO-serien ‘Warrior’, den svenske katastrofefilm ‘Afgrunden’ (læs anmeldelse), dokumentaren ‘Einstein and the Bomb’ (læs anmeldelse), samt en ny sæson af den populære motorsportsserie ‘Formula 1: Drive to Survive’.
Natten til lørdag livestreamede streamingtjenesten også det prestigefyldte film og tv prisuddelingsshow ‘Screen Actors Guild Awards 2024’, som naturligvis kan genses på bagkant hvis ikke man kunne holde sig vågen.
Næsten hver dag kommer der nye film og serier på Netflix – mange flere titler end dem, der er oplyst ovenfor. Hold øje med forsiden, som opdateres dagligt med de seneste Netflix-nyheder; Flixfilm.dk.
I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.
Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.