I årets første uge havde Netflix premiere på mere end 80 film og serier.
Men hvis man har fulgt med, så ved man også at en stor del af de nyankomne titler er med underholdningssporten wrestling, som Netflix har købt rettighederne til de næste 10 år.
Så hvis man er til dramatiske fortællinger, karismatiske karakterer, spektakulære moves og teatralsk skuespil, så er der rig mulighed for at dykke ned i sporten. Der er tilmed meget mere i vente, da Netflix også vil livestreame nye kampe hver eneste uge.
Hvis man mere er til klassiske film og serier, så har Netflix også en masse nyt at byde på, heriblandt nye afsnit af Bandidos og New Amsterdam, samt de helt nye serier Missing You og Schitt’s Creek.
Artiklen fortsætter under annoncen
Find alle tilføjelserne længere nede i artiklen.
Filmelskere kan slænge sig i sofaen med krigsdramaet Nr. 24, Eye for an Eye, In Darkness, Loser, Søvnløs i Seattle, The Forgotten, Walter og Trofast: Hævnen har vinger (læs anmeldelse) samt mange andre.
Underholdningen skulle dermed være sikret således at man kan få en god start på det nye år!
I Los Angeles i 1970’erne opdager en udfordret alenemor, at visse folkesagn er sande, da en mørk skabning med en dyster dagsorden forfølger hendes børn.
Da deres søn bliver kidnappet, kæmper en borgmesterkandidat i Los Angeles og hans kone for at skaffe løsesummen, mens de træffer valg, der kan ødelægge deres liv.