De danske Netflix-medlemmer kan se frem til en masse nye film og serier i den kommende måned og i denne artikel har vi samlet et overblik over alle de kommende nyheder.
Netflix har dog mange flere titler i ærmet, og listen inkluderer kun de film og serier som på indtil videre har fået premieredato.
Men listen opdateres løbende i takt med de nyeste informationer, så husk at vende tilbage til artiklen for at se det nyeste nye!
På nuværende tidspunkt har streamingtjenesten annonceret, at opfølgeren til Zack Snyders intergalaktiske sci-fi-film ‘Rebel Moon’ lander i løbet af april.
Artiklen fortsætter under annoncen
Efterfølgeren har titlen ‘The Scargiver’ og byder på en forsættelse af sagaen om Kora og de overlevende krigere, mens de forbereder sig på at forsvare den ellers fredelige landsby, der er blevet et nyt hjemland for dem, der har mistet deres eget i kampen mod Moderverdenen.
Forhåbentlig bliver ‘Rebel Moon — Part Two: The Scargiver’ bedre end den første film, som vi kaldte forbavsende kedelig til trods for et ‘Star Wars’-inspireret univers og et astronomisk budget!
Netflix har også købt streaming-rettighederne til kultserien ‘Sex and the City’ og alle de 94 afsnit om veninderne Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha i New York, vil dermed kunne streames fra start til slut!
Herudover byder måneden også på alle ‘Maze Runner’-filmene, samt den psykologiske miniserie ‘Ripley’, som er skabt af Oscar-vinder Steve Zaillian (‘The Irishman‘, ‘The Night Of’).
Ingen kommer til at kede sig i april, da det står klart at Netflix disker op med læssevis af underholdning i løbet af måneden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se listen med de kommende film og serier herunder:
Bemærk, at der kan ske ændringer i ovenstående premieredatoer. Vi opdaterer listen løbende med de seneste informationer.
Netflix tilføjer løbende nye film og serier dagligt. Tjek oversigten på hjemmesiden regelmæssigt for de nyeste opdateringer om Netflix Danmark på Flixfilm.dk.
Mens 2. verdenskrig nærmer sig enden, kæmper en dansk skoleinspektør med at beskytte hundredvis af desperate tyske flygtninge, mens spændingerne i hans land vokser.
Den tidligere kirurg Zaid har siddet i fængsel i næsten et årti, og i bytte for hans frihed skal han nu deltage i en mission om at sætte en stopper for en farlig bande.
En journalist og en computerhacker går sammen for at løse mysteriet om en velhavende mands nieces forsvinden, kun for at afdække familiens mørkeste hemmeligheder.