Efter en hektisk julemåned er årets første måned i 2025 oplagt til at slappe af, samle ny energi og nyde kvalitetstid i sofaen.
Heldigvis er Netflix klar til at holde dig selskab i sofaen med en lang række nye film og serier.
Her finder du et overblik over de titler, der snart lander på streamingtjenesten – fra spændende dramaer og nervepirrende thrillere til sjove komedier og medrivende dokumentarer.
Listen nedenfor er blot et udpluk af, hvad Netflix har i ærmet for januar. Nye titler og premieredatoer vil blive tilføjet løbende, så husk at vende tilbage til artiklen for at holde dig opdateret.
Artiklen fortsætter under annoncen
For et komplet og dagligt opdateret overblik over de nyeste tilføjelser kan du altid besøge forsiden af Flixfilm.dk, hvor vi samler alt det nyeste fra Netflix.
Den store nyhed i denne måned, er at den amerikanske skuespiller Cameron Diaz, kendt fra ‘Vild med Mary’ og ‘Charlie’s Angels’ er tilbage i actionkomedien ‘Back In Action’, som får eksklusiv premiere på streamingtjenesten.
Cameron Diaz har ikke medvirket i en film i 10 år, men er nu klar til at gøre comeback, som en CIA-spion, der må tilbage i arbejdstøjet sammen med Jamie Foxx, efter at deres hemmelige identiteter er blevet afsløret.
Blandt andre seværdige nyheder i denne måned finder man den norske krigsfilm ‘Nr. 24’, ‘Walter og Trofast: Hævnen har vinger’, ‘Insidious: The Red Door’, samt nye afsnit af de populære serier ‘The Night Agent’ og ‘The Recruit’.
Det er også i årets første måned at professionel wrestling gør sit indtog på Netflix. Vi har valgt ikke, at tage alle de nye titler med på listen, da der kommer over 30 shows, men du kan se den komplette liste her. Netflix vil de næste 10 år være hjemstedet for underholdningssporten, og der vil dermed blive rig mulighed for at blive klog på de karismatiske karakterer, spektakulære moves og det teatralske skuespil, som én af de mest populære sportsgrene i USA har at byde på!
Der kommer næsten hver eneste dag nye film og serier på Netflix. Hold øje med oversigten på forsiden, som opdateres hele tiden med den seneste underholdning på streamingtjenesten; Flixfilm.dk.
Bemærk venligst, at der kan forekomme ændringer i premieredatoerne og titler kan således blive forsinket.
Eddie Vedders støttekoncert i Seattle er baggrund for denne dokumentar om forsøget på at finde en behandling mod den sjældne genetiske sygdom epidermolysis bullosa (EB).
Specialagenterne Sam og Kit rejser verden rundt med deres opsporingsevner, videnskabelige fakta og seje gadgets for at løse dyrerigets mange mysterier.
På en aften med voldelige sammenstød finder en ambulancefører ud af, at hans datter er involveret med nogle hooligans. Da tingene løber løbsk, vil han have svar.