I denne artikel har vi samlet et overblik over alle de nye film og serier på Netflix Danmark.
I alt 20 titler blev tilføjet til det danske udvalg i sidste uge.
Blandt nyhederne finder man Kureren, Mercy, Playing with Fire, Mother of the Bride, xXx: The Return of Xander Cage, Meet the Parents og den helt nye serie Bodkin, hvor en broget flok podcastere sætter sig for at efterforske mystiske forsvindinger fra årtier tilbage i en charmerende irsk by med mørke, rædselsfulde hemmeligheder.
Hvis du oplever, at der er film og serier fra ovenstående liste, som du ikke kan finde/afspille på din Netflix er det fordi at de er skjulte – Men her er et tip til hvordan du kan se det fulde Netflix-udvalg og få mest ud af dit abonnement.
Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.
Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.
Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.