Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Nyt klip fra Lemony Snickets – Én Ulykke Kommer Sjældent Alene

Nyt klip fra Lemony Snickets – Én Ulykke Kommer Sjældent Alene

06/12/2016 | Flixfilm

lemony-snickets-en-ulykke-kommer-sjaeldent-alene-a-series-of-unfortunate-events-serie-netflixI det nye år har streamingtjenesten Netflix premiere på én af deres helt store seriesatsninger når Lemony Snickets – Én Ulykke Kommer Sjældent Alene (A Series of Unfortunate Events) får eksklusiv premiere den 13. januar 2017.

Alle seriens 13 episoder vil kunne ses med det samme og Netflix har netop udsendt en ny trailer, som kan ses nederst i artiklen, der giver et smugkig på hvad man kan glæde sig til.

Emmy-vinderen Neil Patrick Harris (How I Met Your Mother) spiller den onde Grev Olaf, som i forklædninger forsøger at stjæle formuen fra de tre forældreløse Baudelaire-børn; Violet, Klaus og Sunny. De tre søskende må hele tiden være på vagt overfor Olaf og prøve at forpurre hans mange luskede planer for at løse mysteriet om deres forældres mystiske dødsfald.

Netflix købte i 2014 rettighederne til Lemony Snicket – En Ulykke Kommer Sjældent Alene (A Series Of Unfortunate Events), som er baseret på de populære børnebøger af samme navn, der er blevet solgt i over 65 millioner eksemplarer og oversat til 43 sprog.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Turning Point: The Bomb and the Cold War'

Bøgerne er skrevet af Daniel Handler, som ligeledes er producer på serien sammen med Barry Sonnenfeld, der var med til at lave filmatiseringen i 2004, der havde Jim Carrey i hovedrollen som Grev Olaf.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden Neil Patrick Harris medvirker også Patrick Warburton (Family Guy, Seinfeld) som Lemony Snicket, mens de øvrige roller spilles af Joan Cusack (Justice Strauss), Malina Weissman (Violet Baudelaire) Aasif Mandvi (Uncle Monty) og Louis Hynes (Klaus Baudelaire).

Se Lemony Snickets – Én Ulykke Kommer Sjældent Alene (A Series of Unfortunate Events) på Netflix Danmark fra den 13. januar.




Skriv kommentar