Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Pain Hustlers’ – Nyt krimidrama med Emily Blunt og Chris Evans snart på Netflix

‘Pain Hustlers’ – Nyt krimidrama med Emily Blunt og Chris Evans snart på Netflix

07/09/2023 | Flixfilm

Stjernespækket krimidrama med Emily Blunt, Chris Evans, Andy Garcia, og Catherine O’Hara, som beskrives som en blanding af ‘The Big Short’, ‘American Hustle’ og ‘The Wolf of Wall Street’, kan snart streames på Netflix.

Filmen ‘Pain Hustlers’ er skabt af den prisbelønnede instruktør David Yates (‘Harry Potter’, ‘Fantastic Beasts’), og streamingtjenesten har netop udgivet den første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘Pain Hustlers’ følger man Liza Drake (Emily Blunt), en almindelig arbejderklasse alenemor, der netop har mistet sit job og er ved at gå til!

Artiklen fortsætter under annoncen

Et tilfældigt møde med den farmaceutiske salgsrepræsentant Pete Brenner (Chris Evans) sender dog hende på en økonomisk optur, men ned ad en etisk tvivlsom sti, da hun bliver involveret i en farlig plan, der er på kant med loven.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører trailer til sæson 2 af ‘The Hunting Wives’

Samtidig skal hun håndtere sin stadig mere ustabile chef (Andy Garcia), hendes datters forværrede helbredstilstand (Chloe Coleman) og en voksende bevidsthed om den tvivlsomme forretningsmodel.

Foruden de allerede nævnte medvirkende inkluderer filmen også Jay Duplass, Brian d’Arcy James, Amit Shah, Aubrey Dollar og Willie Raysor.

Netflix købte krimidramaet ‘Pain Hustlers’ sidste år i forbindelse med en udbudsrunde under Cannes Film Festival. Streamingtjenesten måtte punge ud med 50 millioner dollars for de eksklusive rettigheder.

‘Pain Hustlers’ har premiere på Netflix Danmark den 27. oktober.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.

Maria Bamford, der er elsket for at udviske grænsen mellem optræden og personlige kriser, fortæller i denne dokumentar om den mentale rejse bag hendes frygtløse komik.


Se alle nye film og tv-serier