Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Forside » Nyheder » ‘Papirhuset’ sæson 3 lander på Netflix den 19. juli

‘Papirhuset’ sæson 3 lander på Netflix den 19. juli

07/04/2019 | Ingen kommentarer

papirhuset money heist la casa de papel netflixNetflix har netop offentliggjort premieredatoen på tredje sæson af den spanske tv-serie ‘La Casa de Papel’ – med den danske titel ‘Papirhuset’ – og den er fastsat til den 19. juli 2019.

Det skriver Netflix i en meddelelse til Flixfilm.

‘Papirhuset’ handler om en gruppe kriminelle, der låser sig inde i den spanske nationalbank med det mål at trykke 2,8 milliarder euro, og dermed begå det største bankrøveri nogensinde. Hjernen bag den kriminelle gerning er El Profesor.

Der var oprindelig kun to sæsoner af ‘Papirhuset’ i støbeskeen, men serien har vist sig at være umådelig populær blandt Netflix-medlemmer over hele verden og er blevet den mest sete serie på streamingtjenesten nogensinde, som er på et andet sprog end engelsk.

Flixfilm har også mærket, at serien har fået fat i danskerne, så mange ser sikkert frem til tredje sæson, der i klippet nedenfor viser, at ferien er overstået og at nogen ender på en øde ø.

LÆS OGSÅ   'Weeds' tilbage på Netflix

Sidste år indgik Netflix også en samarbejdsaftale med skaberen Alex Pina, som skal udvikle flere spanske film og serier for Netflix – forhåbentlig med samme succes som ‘Papirhuset’.

Se ‘Papirhuset‘ / ‘Money Heist‘ / ‘La Casa de Papel‘ på Netflix Danmark. Sæson 3 kan ses fra den 19. juli.



    Skriv kommentar