Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Per Fly laver ny dansk krimiserie til Netflix; ‘Reservatet’

Per Fly laver ny dansk krimiserie til Netflix; ‘Reservatet’

06/12/2023 | Flixfilm
Per Fly og Ingeborg Topsøe. Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix.

Streamingtjenesten Netflix har netop offentliggjort en ny dansk Netflix-serie ‘Reservatet’ (arbejdstitel), som er en krimi fra danske Ingeborg Topsøe, der er skaber og hovedforfatter, og instrueret af den Robert-vindende instruktør Per Fly.

Rollelisten er stadig ikke på plads, men serien på 6 episoder beskrives som værende en karakterdrevet thriller om magtbalancen i familier.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Om ‘Reservatet’ skriver streamingtjenesten endvidere; Da den unge, filippinske au pair Ruby forsvinder i et af Danmarks mest velhavende kvarterer nord for København, er naboen, Cecilie, overbevist om, at der er sket hende noget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cecilies egen au pair, Angel, prøver at komme til bunds i de rygter, der florerer blandt områdets mange au pairs, mens mistanken om en forbrydelse vokser.

Sagen om den forsvundne udlænding er imidlertid underprioriteret hos politiet, og den nyudklækkede efterforsker Alicia har brug for al den hjælp, hun kan få. Cecilie og Angel står klar til at hjælpe, og langsomt bliver magtstrukturer og privilegier blotlagt i de pæne hjem.

LÆS OGSÅ:  Netflix har sat premieredato på Brad Birds nye animationsfilm ‘Ray Gunn’

Men Cecilies dedikation til at finde sandheden bliver sat på prøve, da Rubys forsvinden viser sig at trække tråde helt ind i Cecilies egen familie. Hun er tvunget til at konfrontere sine egne blinde vinkler og se sin familie og det miljø, som hun opdrager sine børn i, i et helt nyt lys.

Instruktør Per Fly (‘Bænken’ og ‘Arven’) udtaler; “I denne serie gør vi en relativt lukket verden tilgængelig og åbner op for et hidtil uset miljø blandt filippinske au pairs i Danmark. Publikum bliver indhyllet i en spændende thriller, og alle kommer under mistanke, når vi undersøger, hvad der ligger til grund for en ung au pairs forsvinden.”

Der er ingen oplysninger om hvornår ‘Reservatet’ får premiere på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




4 kommentarer til Per Fly laver ny dansk krimiserie til Netflix; ‘Reservatet’

  1. Vina - kl. 19:38, 07-05-2024:

    As a filipina who is now living in Denmark, i would like to participate on this show if given the chance✌️😊

  2. Alexa thea - kl. 22:25, 07-05-2024:

    Hej, jeg hedder Alexa og jeg er 15 år gammel. Jeg er vokset op i Filippinerne og flyttet til Danmark i år 2020. Jeg har lige læst hvad serien bl.a skal handle om og er meget nysgerrig og interesserede. Hvis i har nogle spørgsmål har jeg skrevet min e-mail og tlf nr.😊

  3. Analou Gemina - kl. 07:11, 13-05-2024:

    Hi my name is analou just everyboday call me “anna” im a Filipina living who is living and working now in Denmark since 2009. I will love to participate of this series if I got chance 🙏🏻🫢



  4. Ana Rose Lozada - kl. 21:51, 13-05-2024:

    Hello have a good day, My name is Ana Rose Lozada also known as Ana, 27 years old currently living here in Denmark as an aupair for almost 6 months. I would love to be one of your team. I’m so very interested. Thank you so much 😊

Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/07 72 hours

For at redde sin karriere tager en 40-årig reklamechef med en flok unge i 20’erne til en vild polterabend i Miami, efter at de ved en fejl føjer ham til en gruppechat.

24/07 Sandheden

Efter sin mors død vender Ruth tilbage til sin hjemby og genforenes med sin far, hvis underlige opførsel får hende til at spekulere over, hvad der egentlig er sket.

24/07 Musafir Cafe (Sæson 1)
(Sæson 1)

Chander mærker en ubestridelig tilknytning til Sudha. År senere opbygger han et nyt liv i bjergene sammen med Preeti, men fortiden slipper ikke sit tag.

24/07 Overlord

Aftenen før D-dag drager en flok amerikanske soldater ud på en mission bag fjendens linjer og opdager en overnaturlig hemmelighed, der overgår deres værste mareridt.


Se alle nye film og tv-serier