Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Polar’-skaber laver Netflix-serie om Stockholmsyndromet med ‘It’-stjerne

‘Polar’-skaber laver Netflix-serie om Stockholmsyndromet med ‘It’-stjerne

12/05/2020 | Flixfilm

Polar skaber lave Netflix serie om Stockholmsyndromet med It stjerneI dag har Netflix annonceret en ny svensk dramaserie på 6 episoder om den svenske forbryder Clark Olofsson, der ofte er blevet omtalt som ”gangsterbossen”. Han har givet anledning til begrebet ”Stockholmsyndromet”, formået at bryde ud af flere fængsler og begået røverier over hele Europa.

Serien hedder ‘Clark’ og instrueres af Jonas Åkerlund, som sidste år gjorde sig bemærket med actionfilmen ‘Polar‘, der har danske Mads Mikkelsen i hovedrollen og kan streames eksklusivt på Netflix.

Clark Olofsson vil blive spillet af Bill Skarsgård, der er bedst kendt for sin terroriserende og ikoniske portrættering af ”Pennywise” i Stephen King-sagaen ‘It’. På tv har Skarsgård senest spillet med i ‘Castle Rock’ – en psykologisk dramaserie af J.J. Abrams og Stephen King.

‘Clark’, der er baseret på både løgnene og sandhederne fra Clark Olofssons selvbiografi, beskæftiger sig med størstedelen af Clarks liv: fra hans yngre dage og frem til i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den notoriske gangster påbegyndte sin kriminelle karriere i 1960’erne og blev en af de absolut mest kontroversielle personligheder i svensk historie. Som dømt i adskillige sager vedr. narkohandel, mordforsøg, overgreb, tyveri og dusinvis af røverier har han tilbragt over halvdelen af sit liv bag tremmer – og bag sig har han efterladt et langt spor af traumer, hjertesorg, skuffelse og ødelæggelse.

LÆS OGSÅ:   Oplev Sabrina Carpenter på Netflix – før hendes koncert i Danmark!

I 1970’erne gav Clark anledning til fænomenet om ”Stockholmsyndromet” i forbindelse med et fejlslået røveri i Stockholm – og han har lige siden bibeholdt positionen som den kendis-kriminelle, der narrede hele Sverige til at forelske sig i ham. Nøjagtig, som han ønskede det.

Tesha Crawford, Director of International Originals Northern Europe hos Netflix udtaler;

“Vi ser virkelig frem til at fortsætte vores gode samarbejde med Jonas Åkerlund og Bill Skarsgård. Vi kan slet ikke forestille os et bedre team til at formidle den komplekse historie om Clark Olofsson, og hvordan han blev en af Sveriges mest kontroversielle personligheder i nyere tid.”

Det endvidere værd at bemærke, at musikken leveres af Mikael Åkerfeldt, som er kendt som frontmanden fra bandet ‘Opeth’ og det svenske dødsmetal band ‘Bloodbath’.

Serien er baseret på Clark Olofssons selvbiografi ”Vafan var det som hände” og vil lanceres eksklusivt på Netflix.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En slagsbror opdager en verden af mystiske kræfter og gamle krigere, mens han træner til at blive udvalgt som vogter af en reinkarneret gudinde.

En teenager, der har levet et beskyttet liv, opdager, at hun faktisk er en prinsesse fra et andet land – og at hun kan være i stor fare. Baseret på Paula Pimentas roman.

Fortune Feimster gør det godt i denne feelgood-special – fra ikke længere at være sin mors stedfortrædende mand til en “romantisk” bryllupsrejse med sin kone.

Politimanden Curran efterforsker en sag, der involverer Catherine, en forførende forfatter, som er mistænkt i en mordsag, der giver mindelser om et drab i hendes roman.


Se alle nye film og tv-serier