Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Prisen på Netflix stiger ikke i Danmark

Prisen på Netflix stiger ikke i Danmark

09/05/2014 | Flixfilm

netflix pris danmark dk flixfilmMens stort set alle lande hvor Netflix er tilgængelig har oplevet en mindre prisstigning i dag, så er Netflix Danmark gået fri og ét abonnement er tilmed blevet 10 kr. billigere.

Tidligt på morgenen var der rapporter om, at prisen i Norge og Sverige var steget med 10 kr. om måneden, hvilket dermed måtte betyde, at prisen i Danmark ligeledes ville stige, men TV2 Beep har fået en kommentar fra kommunikationschefen Joris Evers hos Netflix, som udtaler, “Baseret på vores kendskab til det lokale marked og valutakursen har vi justeret vores prissætning i Danmark. Prisen på vores abonnement til 79 kr. om måneden forbliver den samme.”

Abonnementsprisen i Danmark kommer dermed ikke til at stige i denne ombæring. Ændrede EU-regler kan dog betyde, at Netflix stiger ved årsskiftet, da film-tjenesten sandsynligvis skal til at betale moms i Danmark.

Netflix har endvidere annonceret, at det store abonnement eller familieabonnementet, som giver adgang til at man kan se Netflix på 4 skærme ad gangen, falder med 10 kr., således det nu koster 109 kr om måneden. Netflix er dermed blevet billigere hvis man har dette abonnement.

LÆS OGSÅ:  'Lupin' vender tilbage på Netflix - Se trailer til sæson 4

Artiklen fortsætter under annoncen

Film-tjenesten begrunder prisstigningerne med at det er nødvendigt for fortsat, at kunne tilføje flere film og serier til Netflix. “Vi vil fortsat tilføje nye tv-serier og film på tjenesten og på alle tænkelige måder levere den bedst mulige streaming-oplevelse,” tilføjer Joris Evers fra Netflix.

Prisen er også steget i hjemlandet USA, hvor Netflix nu koster $8,99 om måneden mod $7,99 tidligere. Endvidere er prisen steget i England, Holland, Canada, Sverige, Finland og Norge.

Streamingtjenesten Netflix annoncerede i deres seneste kvartalsregnskab prisstigningerne, som kun rammer nye medlemmer. Nuværende medlemmer beholder deres sædvanlige pris de næste 2 år.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Prisen på Netflix stiger ikke i Danmark

  1. Pelle Plowman - kl. 15:21, 14-08-2015:

    Og det gjorde det så alligevel, men det vidste vi jo alle ville ske, så den her nyhed skulle aldrig have været skrevet.

Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 Monster: Historien om Lizzie Borden (Sæson 1)
(Sæson 1)

Lizzie Borden er fanget i en grusom victoriansk husstand og dræber sine forældre i et blodigt øksemord, der chokerer nationen.

17/09 The Fixers (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret tidligere gangster, slår sig sammen med en smart politikersøn for at håndtere de beskidte hemmeligheder hos vigtige klienter fra begge sider af loven.

17/09 Plastic Beauty (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en dygtig kirurg bliver kastet ud i medicinske skønhedsbehandlinger, afslører hendes sammenstød med en kendislæge grådigheden og begæret bag den glamourøse facade.

17/09 Stranger Things: Tales From ’85 (Sæson 2)
(Sæson 2)

Vinter. Hawkins. 1985. Velkommen tilbage til en by, der flyder med hemmeligheder, og hvor vores kære helte står over for nye mysterier – og en ny type mærkværdigheder.


Se alle nye film og tv-serier