Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Rygte: ‘Love is Blind’ kommer i en dansk udgave

Rygte: ‘Love is Blind’ kommer i en dansk udgave

05/04/2026 | Flixfilm
love is blind sverige

‘Love is Blind: Sverige’

Der er tegn på, at Love is Blind muligvis er på vej i en dansk udgave på Netflix.

Programmet er et vanedannende socialt eksperiment, hvor singler dater hinanden uden at kunne se hinanden. Gennem samtaler opbygger de følelsesmæssige bånd, men først når de vælger at forlove sig, mødes de ansigt til ansigt for første gang.

Ifølge Se og Hør peger flere ting på, at en dansk version af det populære datingprogram er under opsejling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere tegn peger på dansk ‘Love is Blind’

Et af de mest opsigtsvækkende tegn er, at produktionsselskabet Mastiff i Danmark i øjeblikket søger deltagere til et nyt datingprogram.

I opslaget beskrives programmet som “verdens største datingeksperiment” – en formulering, der også er blevet brugt i forbindelse med ‘Love is Blind’ i andre lande.

LÆS OGSÅ:  Fødselsdagsfest går helt galt i ny svensk Netflix-film: 'Stormen'

Mastiff står samtidig bag produktionen af den svenske udgave af programmet, hvilket styrker spekulationerne yderligere, skriver Se og Hør.

Netflix har dog på nuværende tidspunkt ikke kommenteret på oplysningerne, og derfor er der fortsat tale om rygter.

‘Love Is Blind’ er dog et af verdens mest populære datingshows, og en dansk version virker derfor ikke urealistisk.

Den originale amerikanske version havde premiere i 2020 og blev hurtigt en seerfavorit. Siden er formatet blevet tilpasset i en række lande, herunder Sverige, Tyskland, Frankrig og Brasilien.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Barbie spiller Clara, der bliver ven med en nøddeknækker, der vækkes til live. Da Musekongen skrumper dem begge, er det kun prinsesse Sukkersød, der kan ophæve forbandelsen.

13/09 The Wolfman

En mand besøger sin hjemby i England og bliver bidt af en varulv. En forvandling i månelysets skær får ham til at hungre efter menneskekød.

En jødisk ungarsk arkitekt flygter fra det krigshærgede Europa til USA, hvor han vækker en forretningsmands interesse, der hyrer ham til et ambitiøst projekt.

12/09 Duplicity

To industrispioner falder for hinanden, men bliver viklet ind i en bitter rivalisering mellem to gigantiske kosmetikvirksomheder.


Se alle nye film og tv-serier