Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Rystende Jeffrey Epstein-dokumentar hitter igen på Netflix

Rystende Jeffrey Epstein-dokumentar hitter igen på Netflix

09/02/2026 | Flixfilm

Jeffrey Epstein netflix danmark

Den store opmærksomhed omkring den mystiske forretningsmand og sexforbryder Jeffrey Epstein har i disse dage ført til, at en mere end næsten 6 år gammel dokumentarserie har fået nyt liv på Netflix.

‘Jeffrey Epstein: Filthy Rich’, der består af fire episoder, er netop nu den tredjemest sete serie på Netflix i Danmark.

I den rystende dokumentarserie fortæller Epsteins ofre med egne ord om deres skræmmende oplevelser. For flere af dem er det første gang, de står frem offentligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix havde premiere på ‘Jeffrey Epstein: Filthy Rich’ den 27. maj 2020. Serien er derfor ikke opdateret med de seneste oplysninger i sagen eller de nyligt offentliggjorte dokumenter. Til gengæld giver den et grundigt og sammenhængende billede af Epsteins forbrydelser og det system, der i årevis gjorde det muligt for ham at undgå ansvar.

Frem til sin anholdelse i 2019 blev Jeffrey Epstein anklaget for i årtier at have misbrugt kvinder og mindreårige piger, mens han opbyggede et netværk af medhjælpere, der hjalp med at udføre og skjule hans forbrydelser. Epstein kom fra beskedne kår, men formåede gennem løgne og manipulation at arbejde sig til tops i den finansielle verden. Han opnåede til sidst enorm rigdom og magt, samtidig med at han drev et internationalt netværk for sexhandel.

I 2008 indgik sexforbryderen en hemmelig aftale med de amerikanske myndigheder, som gjorde, at han undgik en mulig livstidsdom. Trods aftalen fortsatte han sine overgreb.

LÆS OGSÅ:  Ugens nyheder på Netflix (Uge 30 – 2026)

Sagen kulminerer med Epsteins anholdelse i 2019, som endelig giver hans ofre mulighed for at vidne i retten. Men mange spørgsmål står ubesvarede tilbage, da Epstein kort tid efter fængslingen dør under, hvad der officielt betegnes som selvmord.

Dokumentaren indeholder blandt andet interviews med Virginia Giuffre, som i mange år kæmpede for retfærdighed og for at få sandheden om Epsteins forbrydelser frem – på trods af trusler og benægtelse. Det er også Virginia Giuffre, der optræder på det famøse billede sammen med Prins Andrew.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se en trailer til dokumentaren nederst i artiklen.

‘Jeffrey Epstein: Filthy Rich’ er instrueret af Lisa Bryant og produceret af Joe Berlinger (‘Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes‘) og bestsellerforfatteren James Patterson.

I 2022 udkom den opfølgende dokumentarfilm ‘Ghislaine Maxwell: Filthy Rich‘, som sætter fokus på Epsteins nære medskyldige, Ghislaine Maxwell. Hun afsoner i dag en fængselsdom i USA for sin rolle i sexhandlen.

Se ‘Jeffrey Epstein: Filthy Rich‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
09/08 Camp CrunchLabs (Sæson 1)
(Sæson 1)

Der bliver skæg og ballade til sommer på Camp CrunchLabs, hvor Mark Rober byder på videnskabelige eksperimenter med særlige gæster samt spændende hjemmeudfordringer.

Tre midaldrende par, der tager på ferie sammen hver sæson, får vendt op og ned på gruppedynamikken, da en af mændene dropper sin kone til fordel for en yngre kvinde.

08/08 Our Sticky Love (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ambitiøs anklager mister hukommelsen og flytter ind hos en boksetræner, der hævder at være hendes kæreste. Kan en vanskelig situation udvikle sig til ægte kærlighed?

Da uhyret Nergal lægger hendes kongerige i ruiner, genopstår prinsesse Safir som Ribbon Hero og kæmper for at redde sit nye hjem fra samme mørke skæbne.


Se alle nye film og tv-serier