Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sådan beskytter du din Netflix-profil med en ekstra kode

Sådan beskytter du din Netflix-profil med en ekstra kode

12/04/2020 | Flixfilm

Sådan beskytter du din Netflix profil med en ekstra kodeEr du træt af at din bedre halvdel eller børn benytter din Netflix-profil til at se film og serier?

Netflix har netop lanceret en ny funktion så man kan sætte en adgangskode på sin profil, således det er slut med at andre “ødelægger” profilen med underholdning, som slet ikke er i ens interesse.

I denne artikel beskriver vi hvordan du sætter en 4-cifret kode på din Netflix.

Ved at holde andre væk fra ens personlige Netflix-profil sikre man at anbefalingerne og streamingaktiviteten forbliver intakt, således at Netflix’ algoritmer fortsat kan præsentere dig for film og serier, som rent faktisk er indenfor dit interessefelt.

For at give dit Netflix en pinkode kræver det at du sidder ved en computer, da funktionen ikke kan aktiveres på en mobiltelefon, tablet eller smart-tv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man skal desuden have kodeordet til Netflix-kontoen parat, da dette er for at sikre, at kun ejeren af Netflix-abonnementet kan opsætte en adgangskode.

Sådan beskytter du dit Netflix med en pinkode;

LÆS OGSÅ:   '3 Body Problem'-skabere: Sæson 2 bliver endnu bedre

1. Log ind på Netflix i en browser.

2. Klik på dit profil-foto øverst til højre og klik på “Konto”.

Artiklen fortsætter under annoncen

3. Gå ned til “Profil- og forældrekontrol” og klik på pilen ud for den profil, som du gerne vil give en kode.

Adgangskode netflix danmark

4. Klik på “Profillås” og tryk på “Skift” og indtast adgangskoden for din Netflix-konto for at redigere.

5. Sæt flueben ved “Kræv pinkode for at få adgang til profilen” og skriv din valgfri firecifret adgangskode.

Netflix kode danmark

Der er nu sat adgangskode på den opsatte profil og Netflix vil herefter spørge til koden hver gang profilen vælges.

Hvis du ikke personligt ejer Netflix-kontoen og får en anden til at sætte en adgangskode på din profil skal du være opmærksom på, at kontoejeren altid kan gå ind og fjerne din kode.




Skriv kommentar