Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sådan låser du op for mere indhold på Netflix

Sådan låser du op for mere indhold på Netflix

12/01/2026 | Flixfilm
IMG 0505

Lås op for George Clooney i ‘Good Night, and Good Luck: Live from Broadway’.

Vidste du, at Netflix som udgangspunkt kun viser dig film og serier på dit foretrukne sprog?

Der gemmer sig altså langt flere titler på streamingtjenesten, end hvad man umiddelbart kan finde på Netflix i Danmark.

I denne artikel viser vi dig, hvordan du låser op for hele Netflix-udvalget.

Artiklen er opdateret kl 20:13, da der var en fejl i guiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har tidligere beskrevet dette trick, som giver adgang til flere film og serier, men meget er sket siden vi udgav guiden i 2019. Netflix har nemlig gjort det endnu nemmere at få adgang til alt tilgængeligt indhold, så man kan få fuld valuta for sit Netflix-abonnement.

Da du i sin tid oprettede din Netflix-konto eller -profil, blev du bedt om at vælge dit foretrukne sprog. Her har mange i Danmark helt sikkert valgt dansk, da det var den nemmeste løsning og betød, at brugerfladen blev vist på dansk.

Netflix skjuler indhold

Det betyder dog, at Netflix helt bevidst skjuler alle film og serier, som ikke har danske undertekster eller dansk tale. Det giver ifølge Netflix den bedste brugeroplevelse.

Hvis du med danske sprogindstillinger forsøger at afspille en titel, som godt nok er tilgængelig på Netflix i Danmark, men mangler danske undertekster eller dansk tale, kan du endda opleve slet ikke at få lov til at streame den.

Det gælder for eksempel nyligt tilføjede titler som koncertfilmen ’Depeche Mode: M’ med det legendariske band samt den anmelderroste ’Good Night, and Good Luck: Live from Broadway’ med George Clooney. Begge kan ikke streames, hvis dit Netflix-sprog er sat til dansk, da de hverken har danske undertekster eller dansk tale.

LÆS OGSÅ:  'Stargate SG-1' kan nu streames på Netflix i Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har ikke en komplet liste over alle de skjulte film og serier, man kan låse op for. Mange af dem stammer fra blandt andet Korea, Japan og Indien, men som eksemplerne ovenfor viser, findes der også amerikanske og engelsksprogede titler.

Sådan låser du op for flere film og serier på Netflix

Screenshot 2026 01 10 at 16.17.09

1. Log ind på www.netflix.com og klik på “Konto” øverst til højre.

Sådan låser du op for mere indhold på Netflix

2. Navigér ned på siden og klik på “Rediger indstillinger” under din profil.

Sådan låser du op for mere indhold på Netflix

3. Klik på “Sprog” for at ændre indstillinger for lyd og undertekster.

Screenshot 2026 01 12 at 20.10.31

4. Øverst ser du “Visningssprog”. Her skal du vælge English og klikke på “Gem” nederst på siden.

Du har nu låst op for hele udvalget på Netflix Danmark og kan afspille alle de hemmelige film og serier, heriblandt ’Depeche Mode: M’ og ’Good Night, and Good Luck: Live from Broadway’.


Relaterede nyheder




1 kommentar til Sådan låser du op for mere indhold på Netflix

  1. Lone Munch - kl. 05:24, 11-02-2026:

    Bare for at være sikker, betyder det så, at man samtidigt afskriver muligheden for at se danske film uden undertekster?
    Hvordan kan man på forhånd vide, om den serie, man gerne vil se, kan streames i Danmark, og hvorfor er der forskel på, hvad man kan se i de forskellige lande?

Skriv kommentar






Netop tilføjet
18/02 Being Gordon Ramsay (Sæson 1)
(Sæson 1)

Følg stjernekokken Gordon Ramsay, når han jonglerer familielivet, et globalt imperium og sin største lancering nogensinde i denne all-you-can-eat-dokumentar.

Det er juleaftensdag, og den fortravlede familiefar Howard skal nå at købe gave til sønnen Jamie, der kun ønsker sig én ting – dukken “Turbo Man”!

Seks-årige Susan tror ikke på julemanden, men da en rar ældre mand ansættes som julemand i stormagasinet, er der alligevel noget sært ved ham.

“Queen of comedy” Sommore giver sit frimodige syn på alt fra aktuelle emner til kendisskandaler med store armbevægelser og stil.


Se alle nye film og tv-serier