Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sådan vil Netflix stoppe kontodeling

Sådan vil Netflix stoppe kontodeling

01/02/2023 | Flixfilm

Det er kun lidt over to uger siden, at Netflix meddelte, at der snarest ville blive sat ind overfor Netflix-medlemmer, der deler sit kodeord og konto med venner og familier – udenfor husstanden!

Nu lader det imidlertid til at Netflix er klar til at søsætte de første tiltag, da streamingtjenesten netop har opdateret deres FAQ med flere oplysninger om foranstaltninger, der gerne skulle sætte en stopper for konto-deling.

Det skriver flere internationale medier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Først og fremmest vil Netflix baseret på IP-adresse, enheder og kontoaktivitet afgøre hvorvidt streamingtjenesten tror, at kontoen bliver delt med andre udenfor husstanden.

Hvis det er tilfældet vil man blive bedt om at verificere sin enhed. Det sker ved at Netflix sender en kode til konto-indehaveren, som skal indtastes på enheden indenfor 15 minutter. Det kan være påkrævet at verificere enheden med jævne mellemrum.

Man kan naturligvis stadig tage sit Netflix med på ferie, i sommerhuset eller med på farten, og så længe man blot streamer fra sine personlige enheder vil man umiddelbart ikke bliver bedt om at verificere sin konto på noget tidspunkt.

Hvis du dog er på ferie og væk fra dit hjem i en længere periode, så kan Netflix bede dig om at verificere din enhed for stadig at sikre, at du er den rette ejer. Som beskrevet overfor så er det dog hurtigt og nemt at verificere en enhed.

LÆS OGSÅ:  Nye titler på Netflix (Uge 39 – 2026)

Det er ikke muligt, at slå konto-verificering fra, fastslår Netflix.

Med dette simple tiltag, som mange af konkurrenterne også benytter sig af, håber Netflix at kunne få konverteret “free-riders” til betalende medlemmer for forsat at kunne udvide udvalget med film og serier, samt opbygge en sund forretning.

Netflix har tidligere testet tiltag hvor det var muligt, at tilføje ekstra brugere til ens konto for et mindre beløb, men det lader umiddelbart ikke til at man vil starte ud med samme model i Danmark på nuværende tidspunkt.


Relaterede nyheder




2 kommentarer til Sådan vil Netflix stoppe kontodeling

  1. John - kl. 09:38, 07-02-2023:

    Jeg har som mange andre dynamisk ip adresse hos min internetudbyder, det betyder jeg ikke altid har den samme ip adresse. Hvordan vil Netflix styre det, skal man så ja ny kode hver dag ???

  2. Oluf - kl. 18:25, 19-04-2023:

    Jeg har Netflex både på tv og Cromekast, det er 2 forskelige enheder, samt på Samsungpad, bliver spændende.

Skriv kommentar






Netop tilføjet

I håb om at imponere en pige tager en svindler et job hos et kreditkortselskab, hvor udsigten til at blive hurtigt rig viser sig at være alt for fristende.

Har AI lige begået noget strafbart? Instadocs ser nærmere på Hugging Face-hacket, og hvorfor dette cyberangreb måske er et varselsskud om menneskehedens fremtid.

12/10 Blackout

En mand vågner op på et mexicansk hospital uden at kunne huske noget og finder ud af, at et kartel er efter ham – han må finde årsagen, hurtigt.

Vampyrkrigeren Selene og varulvehybriden Michael lærer historien om den igangværende krig mellem de aristokratiske vampyrer og de barbariske varulve.


Se alle nye film og tv-serier