Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sangeren Drake og Netflix laver nye afsnit af ‘Top Boy’

Sangeren Drake og Netflix laver nye afsnit af ‘Top Boy’

12/11/2017 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har købt rettighederne til den britiske drama-serie ‘Top Boy’, som følger to pushere/narkotikasælgere i London, og vil lave nye afsnit.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Seriens to første sæsoner – og de hidtil eneste – kan findes på Netflix Danmark, men nu vil Netflix som sagt lave en ny sæson bestående af 10 helt nye afsnit, der vil blive skrevet af Ronan Bennett, som også var den kreative kraft bag seriens oprindelse. Ronan har desuden slået sig sammen med sangeren og entertaineren Drake, som blandt andet kendes for hittet ‘Hotline Bling’, der på nuværende tidspunkt er blevet afspillet over 1,3 milliarder gange på Youtube!

Der kommer dog til at gå et stykke tid før man kan kaste sig over de nye afsnit, da premieredatoen i pressemeddelelsen er angivet til at være i 2019.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye episoder samler op på Dushane (Ashley Walters), der vender tilbage til sit hjem i London for at genvinde sin magt i det kriminelle, men meget lukrative narkotika marked. Han slår sig sammen med sin spirituelle bror Sully (Kane Robinson), der netop er kommet ud af fængsel. Magtkampen bliver dog ikke ligetil, da der er kommet en ny hensynsløs bandeleder til området, da ikke mener at byen er stor nok til dem alle.

LÆS OGSÅ:  'Barnet': Tragisk eksplosion bliver til ny Netflix-film

“Vi kunne ikke være mere begejstrede på vegne af vores Netflix-medlemmer rundt omkring i verden og den nye generation af fans, der får mulighed for at opleve serien ‘Top Boy’s autentiske, rå og virkelige verden”, siger Cindy Holland, Vice President, Original Content hos Netflix. “Drake kontaktede os for flere måneder siden med en idé om at bringe denne serie til live igen og vores kreative hold var helt med på den!”

Se Top Boy på Netflix Danmark. Sæson 3 kommer i 2019.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier