Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Scarlett Johansson i ny Netflix-film fra ‘The Incredibles’-instruktør

Scarlett Johansson i ny Netflix-film fra ‘The Incredibles’-instruktør

14/04/2026 | Flixfilm

Scarlett Johansson i ny Netflix-film fra ‘The Incredibles’-instruktør

Netflix er klar med en helt ny film, og det er ikke hvem som helst, der står bag.

Den Oscar-vindende instruktør Brad Bird, kendt for blandt andet ‘The Incredibles’, ‘Ratatouille’ og ‘Drengen og jernkæmpen’, står nemlig bag animationsfilmen ‘Ray Gunn’.

Streamingtjenesten har netop offentliggjort de første billeder fra filmen – og afsløret en stærk rolleliste med Sam Rockwell, Scarlett Johansson og Tom Waits i centrale roller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se billederne nederst i artiklen.

‘Ray Gunn’ foregår i storbyen Metropia, en gigantisk futuristisk verden set gennem et 1939-inspireret filter.

Her følger vi privatdetektiven Raymond Gunn, som bliver involveret i en mystisk sag med både mord, rumvæsner og en karismatisk mediestjerne ved navn Venus Nova.

Filmen beskrives som en unik blanding af klassiske detektivfilm og sci-fi – lidt i stil med The Maltese Falcon møder Buck Rogers.

Ifølge Brad Bird selv er der tale om et passioneret projekt, som han har haft i tankerne i mere end 30 år.

LÆS OGSÅ:  Netflix får de sidste sæsoner af 'Resident Alien'

Artiklen fortsætter under annoncen

Med ‘Ray Gunn’ ønsker Brad Bird også at udfordre opfattelsen af animation som en begrænset genre. Han fortæller i pressemeddelelsen at mediet rummer langt flere muligheder, end mange tror – og at det kan fortælle historier for et bredere publikum.

Filmen er produceret af Skydance Animation i samarbejde med Netflix og forventes at få premiere senere i 2026.

0105 VHR 0400 main compositing v004.0060adjusted.jpg

0105 0130 first look.jpg

0050 001 first look.jpg


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Journalisten Eddie Brock og hans rumvæsen-ven Venom er stadig på flugt og undviger trusler fra en årvågen militærleder og et skånselsløst rovdyr.

En talentfuld ung forfatter fra Mexico i det 19. århundrede rejser ind i sin underbevidsthed og står ansigt til ansigt med sine egne uhyggelige historier.

12/06 The Polygamist (Sæson 1)
(Sæson 1)

Joyce, darlingen på sociale medier, er indbegrebet af ægteskabelig perfektion – indtil hendes utro mands erobringer udløser et skandaløst følelsesmæssigt sammenbrud.

Politiet vinker en kvinde ind til siden, der påstår, at hun lige har født. Men babyen – og blodet – er ikke hendes eget. Forskruede løgne afdækkes i denne true-crime-dokumentar.


Se alle nye film og tv-serier