Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Sci-fi fra forfatteren bag ‘Arrival’ får eksklusiv premiere på Netflix

Sci-fi fra forfatteren bag ‘Arrival’ får eksklusiv premiere på Netflix

09/02/2018 | Flixfilm

Den amerikanske science fiction film ‘Extinction’ fra Universal Pictures skulle have haft biografpremiere i januar 2018, men filmstudiet valgte på daværende tidspunkt at tage filmen af plakaten af ukendte årsager.

Nu kan mediet Variety imidlertid afsløre, at Netflix har købt de verdensomspændende eksklusive rettigheder til sci-fi-thrilleren, der er instrueret af Ben Young (‘Hounds Of Love’) og har Michael Peña (‘Ant-Man’) og Lizzy Caplan (‘Now You See Me 2) i hovedrollerne.

Mest interessant er det dog, at det er amerikaneren Eric Heisserer, som skrev manuskriptet til den prisvindende sci-fi ‘Arrival’ fra 2016, der ligeledes har skrevet ‘Extinction’.

I ‘Extinction’ bliver en mands gentagende mareridt om at miste familien virkeligt, da planeten Jorden bliver invaderet af en brutal og ødelæggende kraft. Manden opdager dog en ukendt indre styrke, som kan beskytte hans familie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke første gang, at Netflix overtager rettighederne til en kommende biograffilm. I mandags havde streamingtjenesten premiere på JJ Abrams fortsættelse til ‘Cloverfield’; ‘The Cloverfield Paradox‘, og i næste måned kommer sci-fi-thrilleren ‘Annihilation‘, som er instrueret af Alex Garland (‘Ex-Machina’) og som bl.a. har Natalie Portman på rollelisten. Begge film var tiltænkt at blive vist i biografen.

LÆS OGSÅ:  Ugens nyheder på Netflix (Uge 15 – 2026)

Selvom ‘Extinction’ var tæt på biografpremiere i sidste måned er der endnu ikke blevet sluppet en officiel trailer. Det er kun et par slørede billeder – som dette i artiklen – der er blevet frigivet.

Der er ingen meldinger om hvornår ‘Extinction’ får premiere på Netflix Danmark, men Netflix overraskede med ‘The Cloverfield Paradox’ der bogstavlig talt kom ud af den blå luft, så filmen kan umiddelbart blive tilgængelig på Netflix på ethvert tidspunkt.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
21/04 Unchosen (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en ung mor fra en isoleret sekt møder en mystisk fremmed, indleder hun et risikabelt forhold, der vækker begær og mørke hemmeligheder.

En ophedet strid mellem en rideinstruktør og hans elev udvikler sig til en grusom voldshandling i denne fængslende dokumentar om en virkelig forbrydelse.

21/04 The Sting

I 1930’ernes Chicago planlægger en uerfaren svindler og en garvet plattenslager at snyde en dødsensfarlig pengeafpresser gennem et fupnummer med et falsk hestevæddeløb.

Kill Tony slår sig sammen med WrestleMania 42, når Tony Hinchcliffe, WWE-ikoner og comedy-sværvægtere sætter nye standupkomikere på prøve i Las Vegas.


Se alle nye film og tv-serier