Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første blodige trailer til Netflix-serien ‘Monster: The Lizzie Borden Story’

Se første blodige trailer til Netflix-serien ‘Monster: The Lizzie Borden Story’

16/08/2026 | Flixfilm

Lizzie Borden monster netflix

Netflix har nu offentliggjort den første teaser-trailer til den kommende ‘Monster: The Lizzie Borden Story’.

Det sker få dage efter, at streamingtjenesten afslørede premieredatoen på den fjerde sæson af den populære ‘Monster’-antologiserie.

Den nye sæson får premiere på Netflix den 17. september, og den første trailer giver nu et første kig på Ella Beatty i rollen som den berygtede Lizzie Borden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teaseren er kort, men stemningen er til gengæld særdeles mørk. Et teatergardin går op til et næsten tomt scenerum, hvor et klaver spiller den samme tone igen og igen. Herefter høres den berømte remse om Lizzie Borden, inden lyden af en økse, der rammer, bliver stadig mere tydelig.

Til sidst ser man Lizzie dækket af blod, mens de brutale mord på hendes far og stedmor begynder at tage form.

Se traileren til ‘Monster: The Lizzie Borden Story’ nederst i artiklen.

Hvor de tidligere sæsoner af ‘Monster’ har fokuseret på blandt andre Jeffrey Dahmer, Menendez-brødrene og Ed Gein, bliver Lizzie Borden den første kvindelige hovedperson i antologien.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Unabomber'

Serien følger både Lizzie og tjenestepigen Bridget Sullivan, der befinder sig i et velhavende hjem præget af undertrykkelse og brutalitet. Ifølge Netflix udvikler deres situation sig til en fortælling om magt, hævn og mord, som senere gjorde Lizzie Borden til en af USA’s mest berømte mordmistænkte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden Ella Beatty og Vicky Krieps medvirker blandt andre Rebecca Hall, Charlie Hunnam, Billie Lourd, Jessica Barden og Sarah Paulson.

‘Monster: The Lizzie Borden Story’ lander på Netflix Danmark den 17. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
02/10 Doing Life

En enlig mor og en indsat skaber et usandsynligt bånd gennem åbenhjertige breve, der åbner en dør til forløsning, håb og kærlighed mod alle odds.

I denne thriller opdager den unge Evan Treborn, der har blokeret sine tragiske barndomsminder, en måde at ændre sin fortid på. Men vil det gøre nogen forskel?

Michael Schumachers første verdensmesterskabssejr bliver genlevet gennem personlige interviews og arkivoptagelser af den legendariske Formel 1-sæson i 1994.

02/10 #Love (Sæson 1)
(Sæson 1)

Opfinderen af en dating-app og hendes eventyrlystne konkurrent tester deres modstridende teorier om kærlighed i en 60-dagesudfordring om at finde det rigtige match.


Se alle nye film og tv-serier